Mølleren var meget svagelig belagt med Bylder og aaben Saar i Brystet, og desuden for Tiden lidende af en Hævelse eller en Svulst i det høire Been, som gjør ham det umuligt at passe Møllen selv eller komme hen til den fra sit c. ½ Fjedringsvei fra Møllen liggende Beboelsessted. Han har derfor maattet overlade Møllens Bestyrelse til Møllersvend Christian Hansen; hans Omstændigheder er meget daarlige og han skylder saaledes ifølge Panteprotokollen i Møllen 2250 Rdl. og i Huset alle de 500 Rdl. han gav for det for et Par Aar siden.

For Forhøret fremstod:
1. Baadfører Jens Larsen Pedersen af Østerby paa Feiø, 36 Aar gammel, han forklarede da under Eeds Tilbud, at han i Nat førend Kl. 2 blev vækket af Gaardmand Poul Madsen her af Byen, som sagde ham, at Møllen brændte, i hvis Nærhed Dept. bor. Strax stod han op og gik udenfor sit Huus, og saae han da Møllen aldeles omspændt af Luer uden at han kan sige, om Ilden kom inden eller uden fra. Han vækkede da strax Mølleren, som boer tæt ved hans Huus, ved at raabe paa ham. Dpten. gav sig ikke Tid til Videre end til at forvisse sig om, at man havde hørt, at han underrettede Folkene i Huuset om at Møllen brændte, og da Mølleren svarede øieblikkeligt, begav han sig strax til Gaardmand Christian Rasmussen for at faae ham vækket. Møllerens Dør forekom ikke Dpten. at være lukket. -- /: Ved Undersøgelse af Døren fandtes den ikke forsynet med nogen Laas men kun med Klinke:/- Dpten. løb videre op ad Gaden og gjorde Anskrig. Forelæst, vedtaget.

2. Gaardmand Poul Madsen af samme By, forklarede under Eeds Tilbud, at han der for Tiden bruger sine Heste til Mergling og i Anledning af dette strenge Arbeide flytter dem om Natten, for at skaffe dem saa megen Græsning som muligt, i Nat Klokken omtrent 1 gik ud i sin Mark i dette Ærinde, og saae han da fra samme, at Møllen brændte. Først forekom det Deponenten som om det var et enkelt Lys, men ved at see nøiere efter , blev det ham klart, at der maatte være Ild i Møllen, og den kom nu ogsaa til syne gjennem Aabningerne i Møllen. Han skyndte sig nu, saa godt han for en Benskade, hvoraf han lider, kunde, ud paa Gaden og vækkede 1^te Dpent. for at han hurtigere kunde vække Mølleren, men, da han naaede Gaden, var hele Møllen omspændt. Forelæst, vedtaget.

3. Skolelærer og kirkesanger, Andreasen af samme By, der forklarede under Eeds Tilbud, at han, der eier den Mark, hvoraf Møllelodden, paa hvilken Møllen var opført, er tagen, i Nat var den nævnte Tid blev vækket af 2den. Deponent, og stod da han strax op, for at vække sine Folk og faae sine, lige ved Møllen tøirede Kreaturer flyttede. Da han kom udenfor sin Bolig var hele Møllen omspændt, og han kan derfor ikke forklarer om Ilden kom inden eller udenfra. Paa Tilbageveien herfra med de løste Kresaturer mødte han Mølleren og lidt efter kom hans Karl eller Svend. Med ingen af disse, talte Deponenten, ligesaa lidt som nogen af dem talte til ham. Deponenten var ængdtelig for, at Vinden, som var nordlig, skulde fører Gnister over paa hans Straatækte Bygninger. Forelæst, vedtaget.

De afhørte Deponenter forklarer ikke at vide Videre at forklarer i Sagen. Demiteret

4. Brandlidte, Møller Hans Frederik Christiansen, af samme By, 25 Aar gl. formanedes alvorligt til at følge Sandheden, og forklarede under Eeds Tilbud. overensstemmende med hvad der ved Intimation af Dommeren er anført, dog saaledes at han kun skylder 2150 Rdl. i Møllen med Grund og Inventarium. Han har ikke siden igaar Morges omtrent Kl. 7 været paa Møllen; da kjørte han derover med Vogn, som bragte korn til Møllen, son gik den hele Dag igaar med Undersøgelse af den Tid, hans Svend var hjemme for at spise til Middag; i Aftes Kl. 9 var han hjemme for at hente Mad til Natten, da der kun var udrettet saa lidt paa Grund af den ringe Vind, der havde blæst, og Deponenten var da til Sengs. Svenden kom hjem og gik til Sengs Kl. 11, hvilket Deponenten, der sover uroligt paa Grund af sin Beenskade, hørte, men de talte ikke sammen, da han gik lige ind i sit kammer, som støder til Forstuen; Deponentens kone sov dengang. Han vil derfor have sovet indtil han blev vækket af 1ste Deponent., hvis Raab Deponenten paa Grund af sin urolige Søvn strax hørte, hvorefter han vækkede sin kone som ligger i samme Seng som han, og han foer derfor ud af Sengen og raabte paa Svenden, men han svarede ikke igjen, og konen maatte derfor ind til ham, og faae ham op, men han var ikke kommen op endda, og Deponenten gik derfor derind, og han fik ham vaagen, hvorpaa Deponenten ilede afsted saa hurtigt som han kunde, og han fik derved et Forspring for Svenden, som først maatte klæde sig paa inden han fulgte efter.- Hans Svend ryger meget Tobak, i alt Fald naar han gaar paa Møllen, og han har sine Svovlstikker i Lommen i et Papir.- Deponenten antog Svenden den 1^ste September f. A., og han har siden den Tid været hos Deponenten og har opført sig til hans Tilfredshed; han var først fæstet i maanedesvis for 4 Rdl. pr. Maaned, og nu fæstet for halvaaret til 1^te. November for 24 Rdl.- Efter det stille veir vi i den sidste Tid have havt, kan der ikke være Tanke om at nogen Selvantændelse har fundet Sted.- Han Lider et føleligt Tab dels ved Standsningen i hans Bedrift, deels ved den ufuldstændige Assueamation, og deels ved paa Grund af sin Svagelighed at være ude af Stand til at opføre Møllen paany. Hans Omstændigheder ere Fattige, han har kun havt det Nødtørftigste saalænge han har havt Møllen Cerca 4½ Aar, og navnlig ikke havt nogen rede Penge; hans Svend eier kun sine Klæder men for Resten Intet. Han har faaet sin Løn indtil Mai dog efterhaanden som han har fortjent den.

Han gav 2500 Rdl. for Møllen og Indlægningen af Skalqværnen i fjor Foraar samt en ny Avm strax efter kjøbet har kostet ham, hiin over 150 Rdl. denne Cerca 50 Rdl. Møllen lukkes om Aftenen med en forsvarlig Dørlaas, saa at Ingen kan komme ind paa Møllen uden Nøgle. Han har ikke imellem det af Ilden Bevarede savnet Noget, som kunde tænkes bortført. Han veed ikke videre at forklare til Oplysning. Forelæst, vedtaget. Aftraadte.

5. Aftægtsmand Christian Olsen Kliim, 77 Aar gl. som er i huset hos forrige Deponent, forklarede under Eeds Tilbud, at han allerede i Aftes Kl. 9, da Svenden var hjemme, var til Sengs, men han sov ikke dengang, hvorimod han var falden i Søvn og vækkedes, da Svenden kom hjem Kl. 11, og gik lige ind i sit kammer, uden der blev talt imellem ham og Mølleren og hans Kone; han er vis paa, at da tvende sidste sov efter den Tid. Da Anskriget skete, stod de alle Tre op og for Øvrigt gik det til som af forrige Deponent er forklaret.- Mølleren og hans kone jamrede sig meget over Ulykken, men ellers blev Intet talt og navnlig blev ikke talt Andet til Svenden end at han underrettedes om det Passerede. Forelæst, vedtaget. Aftraadte.

6. Brandlidtes Hustru Jacobine født Linde, 31 Aar gl. for 4 Aar siden gift med sin nuværende Mand; de haver ingen Børn og haver ingen havt. Foruden Deponenten. og Mand samt forrige Deponent. Er kun Møllersvenden i Huset hos dem. Hun paastaar at hun allerede vare gaaet til Sengs den første Gang Svenden i Aftes var Hjemme, og da tog han sig selv en Bied Mad, og da han anden Gang var Hjemme, og blev Hjemme, hængte han Nøglen ind i Vindueskarmen, og da spurgte hendes Mand ham om, hvad Klokken var, hvortil han svarede at den var 10; videre blev der ikke talt; og Svenden gik saa ind i sit Kammer. Hun forklare overensstemmende med sin Mand angaaende hvorledes de bliver vækkede, men nægter at have været inde at vække Svenden. Saavidt hun husker, fulgtes hendes Mand og Svenden ad til Branden omtrent paa engang. Forrige Deponent. gik til Sengs samtidig med Deponeninden. Forelæst, vedtaget.

7. Møllersvend Hans Christian Carelius Hansen 24½ Aar gl. som forklarede, at da han igaar Aftes henaf Kl. 9. kom hjem fra Møllen, var Møllerens Kone oppe, og han saae hende oppe.

6de. Deponent forklarede i den Anledning, at hun er temmelig forstyrret over den Ulykke, som har ramt dem, og derfor muligt taget Feil i sit Udsagn herom.

7de. Deponent. forklarede videre;
Han fik ingen Mad med sig om Aftenen, men spiste sin mad i Dagligstuen. Da han kom hjem om Aftenen Kl. 11, gik han lige ind i sit Kammer. Huusdøren kan ikke aflaases men er kun forsynet med en Klinke. Nøglen til Møllen, som han ved sin Bortgang aflaaste, tog han med ind i sit Kammer, og han talte ikke med Nogen; han hørte at baade Mølleren og hans Kone snorkede.- Angaaende det, der passerede, da der skete Anstkrig, forklarede han sig overensstemmende med hvad Brandlidte har forklaret; han siger, at han sov haardt, fordi han havde arbeidet strengt de sidste Dage og desuden ogsaa Fredag Nat.. Han vedgaar igaar at have røget Tobak paa Møllen efter at han havde været hjemme Klokken omtrent 9, og han pleier at bære sine Svovlstikker i Sin Lomme i et Papir. Han benægter imidlertid at have viist nogen somhelst Uforsigtighed med Ild. Han kan ikke antage at der kan være skeet nogen Selvantændelse efter svage Kraft Vinden har havt i de sidste Dage.
Forelæst, vedtaget.

Brandlidte fremstod atter, og blev foreholdt 7^de. Deponents Forklaring om at han spiste Maden Hjemme uden at tage Noget med sig, hvorefter han siger, at det er godt muligt, at han tager Feil.

Atter fremstod 6de. Deponent, og blev confronteret med 4de. Og 7de. Deponent. Angaaende den Uoverenstemmelse, der findes Sted imellem deres Forklaringer, men ingen Forandring var at tilveiebringe.
Forhøret blev udsat
Vidner: Rasmus Rasmussen. N.A. Linde.
Rybsaham.

Aar 1859 d. 1^ste Juni blev paa Tingstedet af Birkedommer Rybsahm i Overværelse af Retsvidnerne Rasmus Rasmussen og Mogens Nielsen fortsat foranstaaende Forhør.

Dommeren bemærkedea at Dagen igaar er anvendt til at indsamle Oplysninger.

Efter Tilsigelse mødte:
8. Tjenestekarl Peder Hansen Blak, som tjeiner for 3die Deponent 58 Aar gl. blev opfordret til at følge Sandheden og forklarede under Eeds Tilbud: I Søndags den 29^de D. var Deponenten Huusbond og Madmoder kjørte bort i Besøg, og kom hjem Kl. 11 Aften efter hvad Huusbonden sagde; efter at havde fraspændt hestene, bragte Deponenten dem ud i Marken, i hvilken den afbrændte Mølle laae; da han vendte hjem fra Marken, mødte han omtrent midtvejs imellem Møllen og Møllerens Huus Møllersvenden, 7de Deponent, som var svirende, saa at Deponenten kunde lugte Brændevinen af hans Hals, lige som han ogsaa havde Vanskelighed ved at holde Balance, og han sagde da til Deponenten at han skulde ind og male,- /: Deponenten talte ikke først til ham :/.- hvortil Deponenten sagde, at det jo var stille Veir, saa at der ikke var Noget at udrette, og at han hellere maatte gaae ud og tage Seilene, som var fuldt udspændte over Møllevingerne ind, og saae hjem og lægge sig; dertil svarede Deponenten, at han kunde ligesaa godt sove paa Møllen som hjemme, hvorefter der ikke taltes videre, da Deponenten forlod ham. - Deponenten bemærker: at Møllersvenden begyndte med at spørge ham, om han ikke vilde havde en Snaps, hvortil han svarede, at han ikke trængte til nogen; men saa sagde han, efter at han havde følt efter, at han havde Forglemt sin Flaske.- Han havde hverken Pibe eller Cigar tændt, og havde heller ikke Andet i Hænderne; han talte ganske jævnt og uden nogen Støi eller desl., men fuld var han, dog kunde han godt retirere sig.- Deponenten blev vækket af sin Huusbond ikke over et par Timer efter efter at han havde forladt Møllersvenden, og han ilede da strax ud efter Kreaturerne, hans Huusbond kom lidt efter. For Øvrigt erklærer han sig overensstemmende med 3die Deponent; allerede da de var kommen hjem med Kreaturerne, omtrent et qvarter efter at han var vækket, faldt Mølleqværnen. Seilene paa Møllevingerne vare tagne ind, hvolket Møllersvenden formeentlig maa have gjort.- Da Deponenten om Aftenen bragte Hesten ud i Marken, var der Lys i det Værelse hos Mølleren som Svenden bebor, men det var slukket, da han kom tilbage, og havde forladt ham. Deponenten ved at Møllersvenden har taget Magten fra Mølleren og hans Kone som Følge af Mølleren bestandig er syg og Ingenting kan og Konen er meget enfoldig og Ingenting forstaar. For resten vidste Deponenten Intet at forklarer til Oplysning om Sagen, men han maa antage at Ilden er opkommen indvendig.- Deponenten undrede sig over at Seilene var udspændt paa Møllevingerne, da det hverken havde blæst eller saa ud til at ville blæse. Forelæst, vedtaget.

9. Tjenestekarl Niels Christensen af Østerby, 17 Aar gl. forklarede under Eeds Tilbud, at han for et Par Ugers Tid siden solgte 7de Deponent 4 Alen engelsk Lærred for 2 Rdl, hvilken han Lovede at betale ham for i Søndags. I den Anledning indfandt han sig derfor den Aften omtrent Kl. 9 paa Møllen, som han havde seet være i Gang, og Traf ham ogsaa paa Møllen i Færd med Batten /: hvormed Qværnstenene bringes sammen og adskilles:/ - Han var efter Deponentens Skjønnende ikke fri for at være svirende, hvorvel han nok kunde retirere sig; medens nu Deponenten krævede sine Penge og af Møllersvenden modtog 2s 8p til Afdrag samt Løfte om at han skulde betale Rasten om 2 eller 3 Dage da han vilde haabe at faae Penge fra sin Fader, til hvem han desangaaende havde skrevet, spurgte han Deponenten om han ikke kunde give ham en Cigar og da han havde netop en i sin Lomme, gav han ham den; derpaa krævede han en Svovlstik, men da han svarede, at han ingen havde, vendte han sig om, og da han atter vendte sig om til Deponenten, strøg han en Svovlstik af, saavidt Deponenten erindrer, paa sine Klæder. At han saaledes begjærede en Svovlstik, skjøndt han selv havde bestyrkede ham i at han var svirende. Der opstod ved den Leilighed den Tanke hos Deponenten at det dog kunde være farligt at betroe Møllen til et Menneske i hans Tilstand.- Efter at Møllersvenden mange Gange havde gjentaget sit Løfte om Betaling af Deponentens Tilgodehavende, og Andet tlte de ikke om, gik Deponenten bort.- Da Deponentens Huusbond var Udflytter og boer langt fra Brandstedet, fik de ikke noget at vide om Branden førend at Møllen var heelt nedbrændt, og da opstod strax for Deponenten Tanke om, at Ilden let kunde være afstedkommet af Svenden i hans svirende Forfatning. Videre veed Deponenten ikke at forklare. Forelæst, vedtaget.

10. Karen Rasmussen, Dreier Hans Jørgen Hansens Huustru af Østerby. 64 Aar gl., forklarer under Eeds Tilbud, at i Søndags kom 7 Deponent ind paa hendes og hendes Mand Bolig, som ligger et godt stykke fra Møllen, om Eftermiddagen Kl. 3, og spurgte ham, om han da havde Brændevin og da de havde Noget, fik han tvende Snapser, hvorfor han betalte 4*. Han havde allerede da mere end han behøvede, hvorved han ikke var ude af Stand til at retirere sig. Han var omtrent ½ Times Tid i Huset, og i al den Tid gik Møllen for fulde Seil, men det Blæste kun lidt; i al den Tid passede Møllen sig selv. Han holder meget af Brændevin og har jævnligt benyttet hendes Datters børn til at hente Brændevin hos Kjøbmanden i pæglviis. Han har altid Tobakspibe med sig og den var tændt og han røg af den i Søndags. Deponentinden har tidt foreholdt ham hans store Tilbøjelighed for Brændevin men uden Nytte. Forelæst, vedtaget.

Atter fremstod tidligere afhørte 6te Deponentinde Jacobine født Linde, som bemærkede at hendes Mand; Brandlidte igaar var afreist til sin Familie paa Falster for at see at at gjøre Udveie til Penge m. v.- Hun paaskylder atter sin store Forsippelse i Anledning af Ildebranden som Grund til, at hun i Forhøret den 29. s. m. ikke har forklaret ordentligt. Hun var paa Møllen Klokken omtrent 8 i Søndags Aftes, for at spørge Svenden om han vilde have Mad derud, hvortil han svarede, at han strax kom hjem og saa kuunde faae en Bid, og da var han efter hendes Antagende ikke svirende Hun var oppe i Møllen og 9de. Deponent var hos Svenden; da røg han ikke af Pibe eller Cigar.- Hun antager at det var 5te. Deponent med hvem hendes Mand har tal med om Klokkeslettet /: see hendes Forklaring i forrige Forhør:/ og bemærker i den Anledning, at baade 5te og 7de. Deponent hadde og Kaldes Christian.- Hun er meget tunghør, er ogsaa tungnem og kan ikke læse eller skrive, siger hun.- Paa Møllen brænder der om Vinteren en Lampe men den har de ikke Olie til nu, og Lys af Talg fandes der for Tiden ikke paa Møllen.-
Ikke heller da Svenden var hjemme og spise i Søndags Aftes forekom han hende ikke svirende; da vilde han ingen Brændevin have. Forelæst, vedtaget.

9de. Deponent fremstod atter og blev examineret i Anledning af 6te. Deponent Besøg paa Møllen, angaaende hvilket han forklarede sig overensstemmende med meed hende; da hun var deroppe, havde 7de. Deponent endnu ikke faaet Cigaren ; Hun kom strax efter at han var kommet til Møllen, og hun gik efter et Qvarteers Forløb. Forelæst, vedtaget.

Atter fremstod 7de. Deponent, Møllersvend Hans Christian Carelius Hansen, der blev formanet til at følge Sandhed, og forklarede at han i Søndags Morges sendte til Kjøbmanden en Dreng, der var efter noget Meel, og kjøbte sigen Pægel Brændevin; han havde da allerede faaet 2 Snapse til sin Frokost. Denne Pægel havde han ikke fortæret heelt, da han gik til 10de. Deponent, med Hensyn til hvilket Besøg han forklarede sig aldeles overensstemmende i Alt, hvad hun har forklaret, dog ved han ikke vist om han har givet Noget for Brændevinen, han nød der, ikke heller kan han indrømme, at han var saa længe hos hende som af hende forklaret, men han mener at det i det høiste var 10 Minutter.- Han kan ikke erindre, om han til 9de. Deponent betalte Noget i Søndags endskjøndt han ikke havde faaet sin Løn for Mai Maaned, og hermed ikke hvor mange Penge han havde i Søndags Morges uagtet at han da tog af sin Pung til Brændevin men han havde igaar kun 7* tilbage, som han gav Mølleren da han spiste.- Han veed ikke at han røg Cigar i Søndags Aftes paa Møllen, men Pibe røg han ikke.- For øvrigt forklarede han sig overensstemmende med hvad 9de. Deponent, men tror at han bød Deponenten en Snaps. Han havde omtrent et halvt bundt Svovlstikker i Vest lommen, han har dem altid hos sig, da han af og til Ryger Tobak paa Møllen.- Efter at 9de. Deponent var gaaet, gik Deponenten hjem og spiste Aftensmad, hvortil han atter drak 2 Snapse. Da han kom ud igen var 10de. Deponents Mand der og hente 2 Skpr. Meel. Som var formalet der, og tilligemed ham var hans Svigersøn, Rasmus Jørgensen efter sit Rugmeel c. 1 Skp.- Da de var der røg Deponenten Tobak, han havde hætte paa Piben, og han troer ikke at han har stoppet og tændt den ude paa Møllen, men har gjort det hjemme; Piben er temmelig rummelig.- Da det blev stille i Veiret standsede han Møllen, tog Seilene ind og gik hjem. Han traf ingen paa Veien imellem Møllen og Møllerens Huus og han var ikke tiere ude paa Møllen end alt er forklaret. Han nægter gjentagende at havde været fuld. Forelæst, vedtaget.

Atter fremstod 9de. Deponent for at udrede sin Forklaring til at han i Alt vel har faaet 2* 8* af forrige Deponent, men derad havde han tidligere faaet 1* 8* og i Søndags fik han kun 1* af ham. Han nægter at han bød ham den Snaps. Han gjentog ved Confrontationen med forrige Deponent sin Forklaring men Deer veed ikke at erindre Noget om Cigaren..-

Atter fremstod 10de. Deponentinde og forandrede sin Forklaring til at Møllersvenden muligt ikke har betalt Penge i Søndags Eftermiddags, men har tidligere anmodet hende eller hendes Mand om at sende Bud efter Brændevin, hvilket han tidt har gjort før. Hendes Mand er fraværende paa Fiskeri i disse Dage. For øvrigt vedtog hun sin Forklaring hvilken blev foreholdt 7de. Deponent der dog ikke kan indrømme, at han opholdt sig saalænge hos hende som af hende anført.

Atter fremstod 8de. Deponent som gjentog sin Forklaring af i dag, men 7de. Deponent med hvem han blev confronteret, vil aldeles ikke kunne erindre, at han har mødt hiin, eller at der er imellem dem er passeret Noget af det, som han forklarer. Han bemærker, at det vel er muligt, at han har Katten ud paa Møllen, men kan ikke erindre det.- 8de. Deponent bemærkede hertil at han ikke mærkede Noget til, at han havde en Kat hos sig. da de talte sammen paa Veien.

Under fortsat Examination forklarede 7de. Deponent at han ikke kan nægte, at den af ham nydte Brændevin har virket Noget paa ham, men heelt fuld var han dog ikke.

Retsvidnerne saavel som den tilstedeværende Sognefoged Rasmus Larsen bevidnede paa Anledning, at Deponenten i hele Forhøret har brugt en høist tilbageholden Fremgangsmaade i sine Svar; ligesom Retsvidnet Rasmus Rasmussen og Sognefogeden bevidnede at han i Forhøret i Forgaars opførte sig paa en støinde og uartig Maade.

Da det med Hensyn til Undersøgelsens Fremme maa ansees hensigtsmæssigt at afsondre Møllersvend Hans Christian Carelius fra Samqvem med Møller Hans Frederik Christiansen og Huustru, over hvem han udøver stor Magt, og han ved sin forbeholdne Forklaring, som er i Strid med hvad der under Eeds Tilbud er Forklaret af de afhørte Vidner, paadrager sig Mistanke om at fordølge Noget til Oplysning om Ildens Opkomst. eregtes:

Møllersvend Hans Christian Carelius Hansen hensættes i Varetægtsfængsel.
Rybsahm

Denne Kjendelse blev forelæst Paagjældende.- Han blev dernæst overleveret til Transport til Nakskov Arrest.

Forhøret udsat
Vidnerne Rasmus Rasmussen, Mogens Nielsen
Rybsahm

Aar 1859 den 7de. Juni blev Politiret sat paa Tingstedet af Birkedommer Rybsahm i Overværelse af Retsvidnerne Rasmus Rasmussen, Mogens Nielsen og fortsat Forhøret i Anledning af Østerby Mølles Brand paa Feiø.

Dommeren bemærkede at han i de siden sidste Forhør forløbne Dage har bestræbt sig for at komme efter Omstændigheder, der kunne lade til Opdagelse af Ildens Opkomst, men at det hidtil ikke har villet lykkes.

Til Oplysning om den Arresteredes tidligere Liv fremlagdes et Brev fra Byfogeden i Maribo til Følge.

Brandlidte, Møller Hans Frederik Christiansen forklarede efter alvorlig Formaning til at følge Sandhed, at han først i Aftes er kommen tilbage fra Falster, uden hos sin Familie der at have faaet Haab om nogen Understøttelse, og han er derfor ganske "raadvild" om hvad han skal foretage sig, da hans Eiendele ikke kunne dække hans Gjæld.- Han ved ikke af at Møllersvenden, som af 8de. Deponent forklaret, har været paa Møllen efter Klokken 10 Aftenen før den brændte, ikke heller han vidste, at han Søndag Eftermiddag har været hos Hans Jørgen Hansen Dreier, men han ved nok, at han saare tidt kom i hans Huus. Dreieren er Deponentens Farbroder, og der har tidligere været et spændt Forhold imellem ham og Deponenten, fordi han talte ilde om Deponentens Kone men i den sidste Tid var det dog ophørt. Om han havde Korn til Formaling i Søndags 8 Dages ved Deponenten kun af hvad Møllersvenden har sagt ham, og han havde tillige Kjøbt af Deponenten ½ Skp. Rugmeel, som han havde betalt. Deponenten saae vel i Møllebogen naar han kom i Møllen men han havde dog ikke seet i den i Søndags. Han siger at han ingen Mistanke nærer til Møllesvenden end skjøndt at han indrømmer, at han havde mærket hans Hengivenhed til Druk. Hjemme i Huuset var Møllersvenden jævnligt støiende og gjorde Commers med Deponentens Huustru dansede og brødes med hende, men han kan dog ikke tro, at hans Kone har været ham utro.- Han vil ikke havde mærket, at Møllersvenden var svirende i Søndags 8 Dages. Han antog ham i sin Tjeneste efter Recomandation af hans Fader, og Deponenten antog ham uden at havde seet hans Skudsmaalsbog, tildels fordi han kun fordrede saa lille Løn. Forelæst, vedtaget.

11. Arbeidsmand Rasmus Jørgensen af Østerby 52 Aar gl. forklarede under Eeds Tilbud, at han forrige Søndag omtrent Kl. 6. Eftermiddag var paa Møllen for at hente ½ Skp. Rugmel, som var blevet formalet af Rug, som Deponenten. havde leveret til Maling et Par Dage i Forveien. Han havde omtrent en Time tidligere talt med Møllersvenden som da var inde i hans Huus, der var Sammenbygget med Hans Jørgen Hansen Dreiers Huus, /: Sidstnævnte er Deponentens Svigerfader:/ men der blev ikke talt Noget imellem om hans Kone. Deponenten gik alene op paa Møllen, og der var dengang Ingen paa Svenden. Baade dengang han var i Deponentens Huus, og da han var paa Møllen, var det nok til at høre paa Møllersvendens Tale, at "han havde faaet én Lille Taar",- Senere end anført var Deponenten ikke paa Møllen. Han ved ikke af hvor Møllersvenden kom fra, da han kom ind til Deponenten, eller hvor han gik hen, men han kom fra den østre Side og gik til den østre Side, og til den Side boer Deponentens Svigerfader. Man kan ikke i Deponentens Stuue høre hvad der passerede i Svigerfaderens Stue; han ved derfor ikke hvor længe han har været der. Til den nordre Side har Deponentens Huus ingen Vinduer, og han saae derfor ikke om Møllen gik, da Møllersvenden var hos ham, og da var Deponenten beskjeftiget i sin Stue med at gjøre sine Børns Skotøi i Stand.- Han har ikke haft synderligt at gjøre med Møllersvenden, uden at denne er kommet jævnligt for at faae et af Deponentens Børn til at hente Brændevin, hvortil han var meget hengiven.- Hans Svigerfader har sagt ham at han ogsaa har hentet Meel paa Møllen forrige Søndag Aften, men hvor meget veed Deponenten ikke og de fulgtes ikke ad derhen. Videre veed Deponenten ikke at forklare. Forelæst, vedtaget.

12. Dreier Hans Jørgen Hansen, 68 Aar gl. af Østerby, 10de. Deponentindes Mand blev formanet til at Følge Sandhed, og forklarede, at Møllersvenden forrige Søndag Formiddag var inde hos ham, og begjærede Bud efter én Pægel Brændevin hvortil leverede 4*. Som Deponenten forvigede med 1*. Om Eftermiddagen kom han igen til Deponenten, Klokken var dengang 5 a 6, og fik sig en 2a3 Snapse som han selv skjænkede sig; "da havde han allerede faaet sig en god Snaps". Han var kun kort hos Deponenten, dog nok henved en ½ Times Tid; hvor han gik hen fra Deponenten ved han ikke, han saae ikke efter ham. Møllen gik medens var hos Deponenten, det saae han fra sit Vindue.- Ved Solens Nedgang gik Deponenten til Møllen og hentede 1½ Skp. Rugmel, hvoraf den ½ Skjæppe var kjøbt af Mølleren, for det Øvrige havde han leveret Rug til Formaling næsten 8 Dage i forveien. Der havde ikke imellem Deponenten og Møllersvenden været Tale om Meelets Afhentelse. Ifølge med ham var Jens Pedersen, ogsaa hans Svigersøn som ogsaa boer i hans Nærhed, og han vilde hente noget Hvede c. ½ Skp., som han havde leveret til Maling og Sigtning, men han fik kun et Forskud af 3 a. 4 * Hvedemel, da hans Hvede ikke var Malet og Sigtet. Hans Hvede blev paa Møllen, og er Brændt med Møllen, Møllersvenden er jævnligt kommet i Deponentens Huus, og han har mærket hans store Tilbøjelighed for Brændevin og advaret ham. Da Deponenten var paa Møllen, for at hente sit Meel, havde Møllersvenden Piben i Munden og røg af den, dog troer han, at den var forsynet med en Hætte af Messingtraad. Møllersvenden var da ikke mere svirende end da han var hos Deponenten om Eftermiddagen.

Videre ved Deponenten ikke at forklare. Forelæst, vedtaget.

Forhøret udsat.

Vidner: Rasmus Rasmussen. Mogens Nielsen.
Rybsahm

Aar 1859 den 11te. Juni fortsættes paa Tingstedet foranstaaende Forhør af Birkedommer Rybsahm i Overværelse af Retsvidnerne Rasmus Rasmussen og N. A. Linde.

Dommeren bemærkede, at det ikke har været til at opspørge, at Arrestanten eller nogen Anden skulde fra Møllen havde bortført Korn eller Andet, elle at nogen anden saadan mistænkelig Omstændighed har været tilstede.- Det har ved Samtale mellem Dommeren og den 12te. Deponents Forklaring anmeldte Jens Pedersen viist sig, at det som han Forklarede er samstemmende med Sandheden, og det er ogsaa bestyrket ved andre Folks Fortællinger.

Arrestanten, Møllersvend Hansen blev fri for Baand og Fængsel fremstillet, og alvorlig formanet til at følge Sandheden, og han indrømmer nu Rigtigheden af det af 8de. Deponent omforklarede Møde, men han paastaar, at han da havde hentet Katten, og han havde ikke taget Seilene ind paa Møllen, fordi han vilde derud igen med Katten som han tog ved Svinehuuset, og han var derfor ikke inde i Møllerens Beboelsesleilighed. Om Lyset i hans Værelse kan han ikke give anden Forklaring end at det maaske har været Møllerkonen som da redte hans Seng eller desl.; han saae ikke noget Lys.- Han blev foreholdt den af 11te. og 12 Deponent afgivne Forklaring, og erkjender den for rigtig.- Han forklarer endvidere, at han dog maa have været temmelig fuld hiin Søndag og at det rimeligvis har været Følgerne deraf; som haver foranlediget at han var uartig og studs i det første Forhør.

Da Dommeren ikke fandt den af Arrestanten sig paadragne Mistanke bestyrket, blev hans Arrest ophævet, hvilket blev ham tilkjendegivet.

Forhøret blev derefter sluttet.
Vidner: Rasmus Rasmussen. N.A. Linde.

Rybsahm.
Udskriftens Rigtighed bekræftes

Rybsahm.

Kilde: Justitsministeriet, Landbygningernes Brandforsikringskontor, Brandskader på Landet Maribo Amt. 1859/60. Pk.82¹⁶⁹ Sag. Nr. 160. R. A.