Skomager Peder Jensen fundet død på isen |
|
Underdanigst! Indsluttet* giver jeg mig den underdanige Frihed at informere Deres Høyvelbaarenhed en Udskrift af Feiøe Birks Politirets Protokol. Om et Forhør optaget i Anledning af at Selveier huusmand og Skomager Peder Jensen af Feiøe igaar Aftes var bleven fundet Død paa isen. Deres høyvelbaarenhed vil af Forhøret gunstbehagelig erfare: at Obduktion endnu ikke er foretaget, paa grund af de oplyste Omstændigheder: og jeg giver mig derfor den underdanige Frihed at Bede Deres høyvelbaarenhed gunstbehagelig ville underrette mig, om det maae forblive ved det stedfundne Syn, eller om Obduktion Skal foretages samt i Første tilfælde, om Liget maa Begraves paa sædvanlig Maade paa kirkegaarden. Feiøe d. 15 Februar 1827. Høyvelbaarenhed Fejø kirkebog 1827. Døde mandekøn. No.5. Udskrift af Fejøe Birks Politirets Protokol Folie 42 x 43. Anno 1827 den 14 Februar om Aftenen kl 7, blev et Forhør afholdt paa Fejøe i Overværelse af Vidnerne Rasmus Larsen og Diderik Pedersen af Fejøe, i Anledning af at Selvejer Hans Andersen af Fejøe havde Anmeldt: at han paa Vejen fra Lolland havde fundet et dødt Menneske paa isen, Lidet fra Fejøe. For Forhøret fremstod bemelte Selvejer Hans Andersen som forklarede: at i Dag Morges, gik han og hans Brodersøn Christian Andersen, fra Fejøe til Lolland over isen, da de var gaaet et Stykke, saa de paa isen noget Sort, i nogen Afstand fra dem, hvilket de antog for at være noget Tang; de fortsatte derpaa deres Gang til Lolland, og var i Ravnsbye i Lolland til kl. omtrent 3½ i Eftermiddag; de begav dem derpaa tilbage ad Fejøe til, og da de kom over imod Feiøe, saae de atter det Sorte oven paa isen, og blev da enige om at eftersee hvad det var, da de kom til Stedet Saa de at det var et dødt stivfrosset Menneske, liggende paa Maven, og ved Siden en Sæk med Læder i; Deponenten Løftede hovedet lidet op, men kunde ikke Kiende hvem det var; hvorefter de fortsatte deres Veje, og ved Ankomsten hertil Fejøe omtrent kl. 6, gjorte derom strax Anmeldelse til Politimesteren. Demitteret. Derefter fremstod Ungkarl Christian Andersen af Fejøe, som forklarede aldeles overensstemmende med forrige Deponent. Demitteret. Efter denne Anmeldelse, blev af Politimesteren strax føjet Anstalt til, at den døde ved Sognefoged Mads Andersen og Selveier Peder Jensen af Fejøe, blev bragt hertil Landet (Fejø), og efter at Saadant var skeet, fremstod for forhøret Sognefoged Mads Andersen af Fejøe Som Forklarede: At han efter Ordre tillige med Selvejer gmd. Peder Jensen og flere i Aften var gaaet ud paa isen for at ilandbringe det af Hans Andersen fundne døde Menneske, og da de var Kommet ud til det, erfarede de at det var Selvejer huusmand og Skomager Peder Jensen af Feiøe, han laa paa Maven, og ved Siden af ham en Sæk med Læder og noget garn, de bragte ham derpaa til sin Bopæl, og ved at efterse hans lommer befandt deri 4**** i Smaapenge; Deponenten tilføjer at den Døde var aldeles stivfrossen da de kom til ham, og at der ikke er mindste Formodning om, at han enten har dræbt sig selv, eller skeet noget Overfald, da han var almindelig Yndet, og var en særdeles ordentlig og ædruelig Mand, man formoder at han paa Hjemvejen fra Nakskov, hvortil han gik igaar Morges, var blevet træt og mulig gaaet vild sidste Nat paa Stranden, da han Sildig i Aftes skal være gaaet fra Lolland eller Krageenes Færgehuus, hvilket Deponenten havde hørt Rygtet Sige. Demitteret. Igen fremstod Selvejer gaardmand Peder Jensen af Fejøe som forklarede aldeles overensstemmende med sidste Deponent. Demitteret. Distriktlæge Bang var tilstede for at foretage Syn og Opduktion, men da den afdødes huustru og Svoger som var tilstede, forklarede: at den afdøde var igaar Morges gaaet til Nakskov for at Kjøbe Læder, og hvilket rigtig befandtes i den ved Liget fundne Sæk, tilligemed alt andet Budskab han havde at besørge, saavel som de tiloversblevne Penge, samt var Overbevist om, at hverken han selv eller andre havde tilføjet den Afdøde mindste Ondt, men alene et Tilfælde, enten ved at han mulig var faret vild paa Stranden, og Saaledes blevet udmattet, eller han maa være overkommet en Besvimelse, har ene bevirket hans Død, Saa bad de indstændig at den afdøde maatte fritages for Opduktion hvilket kuns ville forøge deres Sorg. Paa Grund af denne Erklæring og Enkens Ønske, og da det var Politimesteren Bekendt: at den Afdøde var en almindelig yndet Mand, og Levet i god Forstaaelse med sin Huustru, somog da Lægen, i anledning det afholdte Syn, meddeelte Attest, ikke giver nogen formodning om, at den Afdøde er tilføjet nogen Overlast, blev Obduktionen udsat, indtil Stiftamtet Resulution erholdes; da, Lægen erklærede at om det blev befalet, kunde Obduktionen paa grund af nærværende kulde, foretages om et par dage. Distriktalæge Bangs attest blev modtaget til at følge forhøret. Forhøret blev saaledes sluttet for at tilstilles Stiftamtet til nærmere Resulution. Datum ut Supera. Som Vidner Udarbejdet af: |
|