Michaelsen, Hans (f. 1726, d. 1727)

Døbt: 29 DEC 1726 Fejø Kirke

Død: 1727 Vesterby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 5 JAN 1727 Fejø kirkegård

Døbt: 8 APR 1742 Fejø Kirke

Død: 1811 Vesterby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 13 AUG 1811 Fejø kirkegård

Døbt: 22 MAY 1746 Fejø Kirke

Stilling: Gårdmand

Død: 1828 Vesterby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 11 AUG 1828 Fejø kirkegård

Død: 1728

Begravelse: 6 JAN 1728 Gundslev/Falster Nørreherred

Døbt: 8 NOV 1711 Gundslev

Død: 1764 Ø. Kippinge

Begravelse: 29 NOV 1764 Ø.Kippinge

Notat: Sognepræst i år 1589. i Kirkeby-Lunde på Fyn.

Stilling: Sognepræst

Død: ABT 1619

Notat: Sognepræst i Kirkeby & Lunde på Fyn.

Stilling: Sognepræst

Notat: Laurits Jeppesen var født i Aaby, Han gik i den latinske Skole i Odense tillige med Broderen Jørgen, hvorfra de begge af Skolens Rektor, Mag.Christen Schytte, blev sendt til Akademiet.

Sognepræst i Espe & Vantinge . Provst i Salling. Laurits Jespersen fik 18 børn med sine to koner. L Jeppesen var gift 1.g. Maren ?. Af børnene blev 5 sønner alle præster, og der var to døtre, som blev præstekoner.
Laurits Jeppesen blev stamfader til talrige efterkommere med mange forskellige slægtsnavne, de to slægter med navnet Pontoppidan, slægten Acton, Lucoppidan, Lacoppidan, Steenstrup og Scheby.

Om Laurits Jeppesen berettes i Pontoppidans Annaler, at han forinden sin død, 82 aar gammel, saa 67 børnebørn og 10 børnebørns børn; i alt havde han 119 børnebørns børn. Han havde været præst i Espe i 52 aar og provst i Salling herred i 42 aar. Ifølge
et Epitafium, som fandtes i Espe kirke, sat over ham af hans ældste søn, åbenbarede en engel sig for ham ved hans endeligt, som derfor var meget roligt og glædeligt.

Af Laurids Jespersens 5 sønner blev 1) Hans Lauridsen, gennem sin datter Pernille, stamfader for den ene gren af Pontoppidanerne og slægten Steenstrup, og gennem sin søn Jørgen Hansen, stamfader for en Præsteslægt, der Søn efter Fader i 4 slægtsled
(116 aar) havde sognekaldet i Scheby, hvorefter efterkommerne antog navnet Scheby; 2) Christen Lauridsen, præst i Jordløse, blev stamfader for slægten Achtonius, der er en latinisering af Jordløse og senere for slægten Lucopidan (Lundby), der efter
Giessing skal være en latinisering af byen Landet paa Taasinge, hvor en af efterkommerne var præst: 3) Jørgen Lauridsen, præst i Sølling, blev stamfader for slægten Lacopidan (Søby) og for de Søllinge Degne, som i 3 slægtsled (Fader, Søn og Svigersøn)
havde degnekaldet i over 150 aar samtidig praktiserede som kiruger.

Laurids Jeppesens datter Anna blev med sin mand Erik Knudsen stammoder for den 2den gren af Pontoppidanerne og de to 2 andre døtres efterkommere kommer i senere slægtsled i forbindelse med slægterne Hjort, Hersleb, Harboe, Graa; Balle og Bartholin.

Stilling: Sognepræst/Provst

Død: 1604

Begravelse: 9 JUL 1604 Espe eller Vantinge/Fyn

Notat: Om Jesper Lauridsens fødsels og døds aar kendes intet: men et saakaldet Parentationsskrift af hans søns sønnesøns søn Axel Lauridsen Achtonius, Rektor i Skjeldskør (død 1713), beretter, "at Jesper var Bonde i Aaby i Salling Herred paa Fyen og levede i
de vanskelige og mest urolige Tider, da Reformationen begyndte at vinde Indgang her i Landet, da Kong Christian den 2nden blev opsagt og drog ud af Riget, og da den der paa følgende Grevefejde, hvor store Kampe blev udfægtede paa Fyen. Jesper Bonde
led derved adskellige Viderværdighed, og da der endelig Aar 1537 blev Rolighed og den nye evangeliske Lære blev anerkendt, hvorved der blev stor Trang til Prædikanter, besluttede denne gudfrygtige Bonde, af Kærlighed til det klare evangelii Lys, at
opofre sine tvende Sønner Laurids og Jørgen til Herrens Tjeneste og flyttede derfor til Odense, hvor der var indrettet en Skole til Oplærelse af Ungdommen med dygtige Lærere i stedet for de ørkesløse Munke, og hvor endvidere Uddannelsen af Præster
fandt Sted ved et Akademi (?).
Her købte han en Gaard straks ved kirken og Skolen beliggende, kaldet Klingenberg, og der slagtede han sit Kvæg, som han førte med sig fra Bondegaarden, og levede som Borger og Slagter i Odense og ernærede sig og sine tvende Sønner ærligt, medens de
gik i Skolen og Akademiet. Dette hans gudelige Foretagende gav Gud Lykke til, og det behagede Herren saavel, at han omsider kaldte dem begge i sin Kirke og Menighed til Præster og Lærere, den ene i Salling og den anden i Gudme Herred, begge i Fyens
Stift, og begge blev Jubellærere (fejrede 50 Aars Jubilæum som Præster og Lærere). Man kan i denne Mands Afkom spore Guds besynderlige Forsyn, Naade og Velsignelse i at befordre Hr. Jespers gudelige Forsæt, da Gud har sat hans Sæd og Afkom i
Mangfoldighed for sit Ansigt i sit Hus og Menighed".

Rektor Achtonius slutter med følgende Gravskrift over Jesper Lauridsen:

Seer Efterkommere og tænker paa den Fader;
Her hviler Jesper; som stor Afkom efterlader
af mange lærde Folk og hæderlige Mænd,
En hellig Grøde, som er kommen af hans Lænd.

Der Bisper, Præster og Magistri kan beskue
En fattig Fader, som har stræbd af al Formue
at sætte dennem i en ziirlig Ære-Stand,
Endog han selvkun var en ringe Bondemand.

Sønnen Laurids Jespersen havde nemlig med sine 2 Hustruer Maren og Sara 18 Børn, hvoraf 5 Sønner, som alle blev Præster, og 2 Døtre, som blev Præstekoner, og Jørgen Jespersen havde 3 Sønner, som blev Præster, og 3 Døte, som blev Præstekoner, og fra dem
stamme igen , skriver Kantor Gissing i sin "Jubel-Lærere" Aar 1783, altså i Løbet af 250 aar, flere end 300 Gejstlige, hvoriblandt 7 Bisper, 3 Dr. theol. og 4 Professorer, og 21 havde været Jubellærere.
Men foruden Gejstlige bestaar Laurids Jespersens Afkom af mange andre højtidelige Personer, særlig en Mængde Embedsmænd; i alt havde Giessing i 1783 Rede paa 1144 Personer. Nu maa de sikkert tælles i Tusinder med mange forskellige Slægtsnavne.

Stilling: Bonde og Slagter

Notat: Stammoder til Pontoppidan slægten "Den ældste slægt". Efter hendes mand Erik Knudsen død levede Anna Lauridsdatter som enke i 40 aar og hun døde Juledag 1670 i en alder af over 90 aar. Af parrets 12 børn levede 8, som gjorde hende til en mærkværdig
stammoder; af dem var 1 Biskop og 4 præster, som efter deres fødeby Broby antog navnet Pontoppidan omrent 80 aar eller 2 slægtled før den gren, som, gennem præsten i samme by Dines Hansen, nedstammede fra broderen Hans Lauridsen. Hendes yngste søn
Biskop Erik Eriksen Pontoppidan kaldet "den Ældre" (1616-1678), i Tronhjem udgav i trykken et Epitymbia eller et æresminde over sine forældre. Hvoraf Erik Knudsens er paa Latin og Anna Lauridsdatters paa dansk. Han udfoldede en betydelig
forfattervirksomhed, hvoraf hans paa latin skrevne "Grammatika Danica" er den ældste danske grammatik, der findes.
Slægten stammer således fra Søndre-Broby paa Fyen, og for at betegne deres tilknytning til dette Broby antog de - det var paa en tid , da Latin endnu var raadende i lærde kredse. - navnet Pontoppidan*
*) pons = bro, oppidum = by.

Død: 25 DEC 1670

Notat: Efter at havde studeret hjemme og udenlands blev Erich Knudsen Ridefoged paa Rigsraad Christian Holcks Gods i Fyen og Forvalter paa den af Rigens Marsk Anders Bille anlagte Geværfabrik, Brobyværk som benyttede den rigelige vandkraft i Odense Aa,
geværfabrikken var af samme beskaffenhed som Hammermøllen ved Helsingør, et anlæg, som ved svenskernes indfald 1658 blev ødelagt, men hvoraf der dog i den gamle kro endnu findes vel veligeholdte rester.
Han boede paa "Bjerregaard" i Sønder-Broby og blev i sit Ægteskab med Anna Lauridsdatter Fader til 12 Børn, hvoraf 8 levede. Af disse blev alle Sønnerne, fem i Tal, Præster. Den yngste i Søskendeflokken var den navnkundige Erik Eriksen Pontoppidan,
kaldet "den Ældre" (1616-1678). Dr. theol., først Slotspræst paa Antvorskov, derpaa Sognepræst til Køge, Ølsemagle og Lellinge og Provst for Ramsø Herred og fra 1673 Biskop i Trondhjem.
Erik Knudsens ligsten findes for øvrigt endnu i Broby kirke.

Stilling: Forvalter-Brobyværk

Død: 1 FEB 1631

Notat: Præst i Scheby, Provst i Lunde Herred.

Stilling: Præst/Provst

Død: 1665 Scheby-O.

Død: 1653 Stenstrup

Notat: Hans børn tog navnet Steenstrup, se stamt 85. ( 100 præste slægter).
Søn af moderens første mand og således Mettes halvbror. Han gik i Odense
Gymnasium, hvorfra han blev dimiteret, og kom til København's Universitet
1634, hvorfra han blev immatrikuleret den 26/4. 1639 blev han sognepræst i
Stenstrup og Lunde.
3 Sønner blev præster.

Stilling: Sognepræst

Død: 10 MAY 1675 Stenstrup

Notat: Dines Hansen blev undervist hjemme, til han kom i Odense Skole, hvor han gennemgik de øverste Lektier Aarene 1647-52, var derefter 2 Aar paa Odense Gymnasium. Student 1654; immatrikuleret 6/5. Indskreven til Kommunitet Dec. S. A. Da der var smitsom
Sygdom i Hovedstaden, rejste han dog snart tilbage til Fyen, hvor han til 1655 opholdt sig hos sin Svoger, Sognepræst i Steenstrup. Saa drog han atter til København, fuldførte sine Studier og holdt sin Dimisprædiken i Trinitatis Kirke 1657. Efter et
Besøg hos Broderen Hans i Birket , kom D. H. igen til Fyen, hvor han ved den fornævnte Svogers bistand kom til Sognepræsten i Agernæs og Krogsbølle huse, Gøde Hansen, hos hvem han var i 2 1/2 aar. Pers. Kappelan i Søndre-Broby 1660, ordineret i St.
Knuds Kirke i Odense 17/10 s. A. af Biskop Laurids Jacobsen . Sognepræst her 1666, kaldet 14/1.
Da Kirkens ejer, Anders Trolle forordnede ham Eftermanden til Medtjener, forrettede han dog stadig selv Gudstjenesten. Men da han 1708 d. 19. Sep. Holdt sin Datter, Margrethe Dinesdatters Bryllup med eftermanden, fik han Dagen efter et farligt
Tilfælde, som en Besvimelse, der dog gik over for denne Gang, indtil han, 6 Uger før han døde, fik en Rørelse i højre Side; "og skønt det synes virkelig den 15. Juli at have bedret sig, kom dog Døden og gjorde Ende paa hans Liv, 76 aar, 2 Maaneder og
15 dage ...... og her i Menigheden 49 Aar og 6 Maaneder saa nær en Jubelærer".
Dines Hansen Langeland fik, med sine 2 koner, i alt 11 børn, som antog navnet Pontoppidan.
Kilde: "Den Yngre Slægt Pontoppidan". 1931 ved Axel Pontoppidan Kaptajn i Livgarden.

Stilling: Sognepræst

Død: 1709 Søndre-Broby

Begravelse: 21 JUL 1709 I kirken

Notat: Datter af sognepræst Alexander Christensen Sønderborg til Nørre-Aaby og
Ingerslev, og hustru Margrethe Frederiksdatter.

Død: 5 AUG 1680

Notat: Datter af sognepræst til Landet og Bregninge Jens Mogensen Hosum, og hustru
Karen Mogensdatter.

Døbt: --ikke vist--

Stilling: Præst i Gislev

Stilling: Præst i Gislev

Notat: FT- 1801, Vesterby 73de fam.
FT-1787, Vesterby 26de fam.
Navnet Schotte er efter hans første kone, Maren Joensdatter's første mand
Niels Schotte. Det var normal skik paa Lolland at en ny mand viderfører
navnet.

Døbt: 7 MAR 1734 Fejø Kirke

Stilling: Bonde og Gårdmand

Død: 1805 Vesterby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 13 SEP 1805 Fejø kirkegård