Pedersen, Hans Madsen (f. 15 FEB 1845, d. ?)

Notat: FT- 1880 Fejø sogn. Østerby 3 et Hus. (Et 2families hus).
Hans Madsen Pedersen, 34 Aar, gift, født Fejø sogn, Husfader og Skrædder.
Maren Sophie Jensen, 32 Aar, gift, født Fejø sogn, hans Hustru
Peder Jensen Pedersen, 5 aar, født Fejø sogn, deres barn
Alfred Harald Pedersen, 2 Aar, født Fejø sogn, deres barn
Jens Christiansen Klim, 64 Aar, Enkemand, født Fejø sogn, Aftægtsmand

Niels Jensen, 62 Aar, gift, født Kjøbelev sogn, Husfader daglejer i Agerbruget.
Maren Pedersen, 45 Aar, gift, født Fejø sogn, hans Hustru
Anna Kirstine Nielsen, 6 Aar, født Fejø sogn, deres Barn
Hansine Nielsen, 3 Aar, født Fejø sogn, deres Barn
Petra Nielsen, 3 Aar, født Fejø sogn, deres Barn

FT- 1890 Fejø sogn. Østerby, 23 Et hus.

Døbt: --ikke vist--

Stilling: Skræder i Østerby- Postbud

Døbt: --ikke vist--

Døbt: --ikke vist--

Døbt: 19 JUL 1807 Fejø Kirke

Død: 6 MAR 1874 Østerby/Fejø sogn

Begravelse: 13 MAR 1874 Fejø kirkegård

Døbt: --ikke vist--

Døbt: --ikke vist--

Notat: FT-1880 Fejø sogn.

Døbt: --ikke vist--

Notat: FT- 1880 Fejø sogn.

Døbt: --ikke vist--

Døbt: --ikke vist--

Døbt: 4 NOV 1804 Fejø Kirke

Død: 1804 Østerby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 18 NOV 1804 Fejø kirkegård

Døbt: 17 JUN 1808 Fejø Kirke

Død: 3 JUN 1823 Østerby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 7 JUN 1823 Fejø kirkegård

Døbt: Hjemmedøbt

Død: 30 JUL 1811 Østerby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 1811 Fejø kirkegård

Notat: g. Ole Jensen af Ø's hustru døde da hun kom tidligt i barselsseng efter 3/4
aars ægteskab og døde uforløst. 26 aar og 6 mdr.

Døbt: 11 OCT 1761 Fejø Kirke

Død: 1789 Østerby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 4 APR 1789 Fejø kirkegård

Notat: FT- 1801 Fejø sogn

Døbt: --ikke vist--

Notat: FT- 1801

Døbt: --ikke vist--

Notat: Moder: Abigal Marie Hansdatter.

Døbt: 1828 Fejø Kirke

Død: 14 FEB 1897

Døbt: JUN 1803 Hjemmedøbt

Død: 1803 Østerby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 26 JUN 1803 Fejø kirkegård

Døbt: 11 MAY 1781 Fejø Kirke

Død: 11 JUL 1832 Vesterby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 16 JUL 1832 Fejø kirkegård

Notat: I 1771 kom der den 18. December en Sag for Tinget mod 2 Fejø-Mænd, Bomand Jens Jensen og Husmand Hans Jeppesen som havde hjulpet 3 unge Mænd til at flygte over til Sjølland. De tre undvegne hed Ole Hansen Skomager, Jørgen Læssøe og Peder Borre: "De to
har udi afvigte Sommer kort før Pinse uden Pas overført trende indrullerede Matroser ud af Distriktet til Knudshoved. Jens Jensen forsvarer sig med Alderdomsskrøbelighed, Udvidenhed og blot menneskelig Ømhed. Hans Jeppesen fremstiller sig blot som
Lejesvend". De to sejlede Flygtningene over i Jens Jensens Skib - foruden Bomand var han jo også Skipper. "De 3 flygtede er fattige og maatte søge godt lønnet Arbejde". Det er ikke så meget Søtjenesten, der har draget dem til København, hvor de nu kan
tjene Kongen. Atter undskyldte Jens Jensen sig: " Jeg beder taget under Overvejelse, at jeg er en gammel Mand paa 70 Aar, hvor med følger Mangel paa fuldkommen Forstand og Hukommelse". Man tog ikke hensyn til hans Undskyldninger: han blev idømt en Bøde
paa 150 Rdl., "og foruden denne Bøde bør han at arbejde i Jern (Lænker) i Københavns Citadel i 14 Dage".
Han maa da være blevet ruineret: 150 Rdl. Var en uhyre Sum. Husmanden fik samme Straf og er da sikkert bleven ruineret.

FT- 1787 - 16 fam. Østerby. Enkemand eft, 3.g.g. Jens Jensen 83 aar. Ole Jensen 22 år. Anna Margrethe Jensd. 24 år. Børn i første ægteskab.

"ENROLLERING"

Den 16. December 1704 udgik der en omfattende forordning om den såkaldte "enrollering", der nærmere fastslog befolkningens pligter overfor søforsvaret. Hermed lagdes den første grund til det system, hvis nytte og gavnlighed i over et sekel er erkendt,
skriver søkrigshistorikeren H. G. Garde. Forordningen var sukret ind med en overskrift om, at den drejer sig om privilegier for søfolket i Danmark, der vil lade sig enrollere til Kongens søtjeneste på orlogsflåden. Som det vil fremgå af bestemmelserne,
var alle søfolk imidlertid tvunget til frivillig at lade sig enrollere. Det hed sig i forordningen, at kongen til orlogsflådens bemanding, "uforbigængelig" behøvede et stort antal dygtige og erfarene søfolk. En del af dem havde man hidtil måtte hverve
på fremmede steder. Det ønskede man nu at komme bort fra, hvad der ikke var svært at forstå. Når nemlig krig stod for døren, risikerede man, at hvervningen blev forbudt på de vanlige pladser, eller at man blev indviklet i en dyr konkurrence om
mandskabet med andre, ofte kapital stærke sømagter. Det måtte være en indlysende fordel at havde sikret sig en hjemlig reserve, når skibsudrustningen fik et omfang, der oversteg den faste stoks formåen.

Forordningen henvendte sig til kongens kære og tro undersåtter af almuen, såvel i købstæderne som på landet, såvel på øerne som langs kysterne, når blot de ernærede sig ved søfart. Disse områder benævntes "sølimiterne". Ville folk her lade sig
indskrive i rullerne, hvorved de forpligtede sig til tjeneste på orlogsflåden, når tidens beskaffenhed udfordrede det, ydede kongen dem til gengæld en række privilegier, som "krafteligen af Os skal vorde håndhævet og forsvaret". Indskrivningsdagen for
provinsen ville ske ved tillysning fra prædikestolene. Og selved handlingen skulle overværes af særligt udpegede søofficerer, stiftsamtmanden og magistraten i købstæderne, og at amtsmanden og landregimenternes officerer på landet og øerne. Fandt denne
øvrighed en mand egnet, blev han enrolleret ved indførelse i protokollen af rigtig dag od datum, nummer, navn, tilnavn, fødested, bopæl, alder, befarenhed, charge og anden beskaffenhed. Når det var sket , modtog den enrollerede et gratis bevis, patent,
eller certifikat, der skulle sikre ham nydelsen af alle nedennævnte privilegier og friheder. For at holde rullerne ajour, ansattes der særlige mønsterskrivere rundt om i provinserne. Hver gang de enrollerede agtede sig på en sørejse, skulde de melde
sig hos skriveren, så flåden kunne vide, hvor den enrollerede befandt sig, og hvornår han vendte hjem. Fødsler og dødsfald skulle også meddeles protokollen, da det betød noget for indkaldelsen.

Kongen lovede de enrollerede, at de ganske og aldeles ville blive forskånet for enhver form for landkrigstjeneste, vad der af mange ansås for et betydeligt gode. Desuden blev de befriet for folke-og familie-skat, alle personlige skatter og kommunale
skatter, undtagen grundskat på bopælen. Boede den enrollerede i en købstad, fik han en erstatning for konsumtionen d.v.s. portskat på varer. Den var gradueret efter den enkeltes kvalifikationer. Således fik "en søfaren tre rigsdaler, en halv søfaren to
rigsdaler, og en søvant en rigsdaler". Hertil kom at de enrollerede fik eneret på skibsfart, idet forordningen forbød alle ikke enrollerede personer patent til søs og at udfare på noget vidtløftig fiskeri eller andre sørejser. For at håndhæve denne
sidste bestemmelse blev det pålagt enhver udgående skipper, at han fremlagde en rulle over sit mandskab. Det skulle af den fremgå, at alle hans folk var i besiddelse af behørig certifikat. Kontrollen skulle gennemføres af distriktes søoffiserer i
samarbejde med de lokale toldere. En tilsvarende fremgangsmåde fulgtes ved skibets hjemkomst fra udenrigsfart, og det var da skipperens pligt nøje at gøre rede for dødsfald, desertering, bortvisning og lignende. Var forklaringen ikke tillidsvækkende
nok, måtte skipperen første gang bøde 10 rdl., anden gang 20 rdl. Og tredje gang lide straf som mandatovertræder.
I princippet opretholdtes denne forordning om enrollering hele århundredet igennem, dog med en undtagelse, perioden fra 1726 til 1739.

De enrollerede søfolks privilegier blev 1. Februar 1770, udvidet en smule ved revision af forordningen. I de fire vintermåneder, hvor søfarten for største delen lå stille, d.v.s. 1. December-31. Marts, blev det dem tilladt at ernære sig bedst muligt
ved egen hænders arbejde ved hvad slags kunst eller håndværk det end måtte være. Dette blev tilladt på trods af lavsordningens eneretsbestemmelser. Undtaget var guld-smede-, gørtler- og andet arbejde, hvori der indgik smeltning af guld eller sølv.
Hertil må så tilføjes fremstillingen af tønder og fustager. For disse varer gjaldt det nemlig særlige kontrolbestemmelser, som håndværkeren skulle stå til ansvar for. Desuden måtte søfolkene spille på instrumenter ved deres kammeraters lystigheder, i
købstæderne dog kun med stadsmusikantens tilladelse, hvis det drejede sig om bryllup eller barsel. De måtte også sælge bagerbrød og tappe bryggerøl og brændevin, og det var dem tilladt at holde marketenderi. Hvad bedre måske var, sømandhustruerne fik
lov til at udøve de nævnte beskæftigelser hele året rundt og det uden at betale mere end halv skat imod, hvad en høker eller en anden af samme næring og brug betalte.

Sømændene blev endelig ligestillet med soldater på den særprægede måde, at de første gang blev forskånet for lejermålsbøder og skriftemålsstraf. (De to sidst nævnte privilegier har jo nok ikke været de mindst vigtige for søfolkene).

Uddrag af "Dagligliv i Danmark 1720-1790. Ved Axel Steenberg. (side 321-326).

Stilling: Skipper og Bomand

Død: 1788 Østerby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 24 MAY 1788 Fejø kirkegård

Døbt: 23 MAR 1732 Fejø Kirke

Død: 1782 Østerby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 30 DEC 1782 Fejø kirkegård