Slægtsdata side 57 (Noter)

Notat: Femø Præsterække no. 5. Hr. Frederik Jørgensen Endemand præst på Femø fra ca. 1629 - 1645. Han var født i 1609 og var først Hører i Slagelse. Han trak sig i 1641 tilbage fra Lærergerning og blev samme Aar Kappelan pro persona i Horslunde. En Søn af ham, Gert Fredriksen Endemand, blev Birkefoged og Dommer samt Gaardmand paa Fejø i 1677, hvor hans Efterslægt spordes i mangfoldige Aar. Han blev ogsaa Birkedommer for Femø og Askø, da disse Øer i hans Tid blev lagt ind under Fejø Birk; og han døde uskyldig dømt i Fængsel i 1706. Cappelan i Horslunde 1641. Sognepræst på Femø 1645 - 1659.

Stilling: Sognepræst til Femø sogn.

Død: 18 MAR 1659 Femø sogns Præstegård

Begravelse: 23 MAR 1659 Femø kirkegård

Retur til hovedside

, Else (f. , d. AFT 1659)

Død: AFT 1659

Retur til hovedside

Endemand, Gert (f. 1575, d. ?)

Notat: Enkedronning Sophies Mundkok på Nykøbing Slot.

Bortforlening af gården Sørup i Halsted Kloster Len paa Lolland.

" 27 Maj 1604. ( Nykøbing, Pinsen). Aab. Brev om at, Enkedronningen til sin Mundkok, Gert Endemand, for den tro Tjeneste, han hidtil har gjort og i Fremtiden vil og skal gøre, har bortforlenet Gaarden Sørup i Halsted Kloster Len paa Lolland med alle Agre, Enge og Græsgange, som fra Arilds Tid har hørt til nævnte Gaard, og som afdøde Catharine Perlestikkerske nu sidst har nydt, paa det Vilkaard, at han kvit og frit uden al Pligt, Tjeneste og Afgift maa nyde og bruge nævnte Sørup Gaard, saa længe han er i hendes Tjeneste. Hun har ogsaa tilladt ham at maatte tage det nødvendige Brændsel fra Skoven, der ligger til denne Gaard - dog uden Skade for Skoven - og naar der er Olden til de af hans Svin, som opfødt paa denne Gaard, Han maa også fiske i
den ved Sørup liggende Sø med Vod saa langt ud, som man kan gaa og vade, hvilket paa Dansk hedder: fiske med Gangvod. Enkedronningen vil dessuden give 30 Rdlr. Om Aaret i løn. Han skal til Gengæld herfor være forpligtet til at Gøre Tjeneste ved Hoffet og andre Steder, naar det behøves, og desuden holde Gaarden Sørups Bygninger ulasteligt vedlige. Den nuværende og kommende Lensmand paa Halsted Kloster maa ikke besvære nævnte Gert Endemand udover denne Benaadning."
Kilde: Frederik II's Enke Dronning Sophies Kopibøger 1588 - 1617. Udgivet ved Svend Thomsen. Side 361.

Bestallingen som MUNDKOK:
En Mundkok ansat under Enkedronning Sophie paa Nykøbing Slot, skal paa Forlangende give Møde og blive hos hende og gøre Tjeneste, saa længe hun ønsker det. Han skal anrette al Mad fint og Renligt, ikke uden hendes Tilladelse bespise uvedkommende i Køkkenet eller holde hemmeligt Gilder og Lag der og endnu mindre bortgive Suppe eller anden Spise derfra. Han skal endvidere omgaas sparsommeligt med alt, hvad der bliver betroet ham, det være sig Krydderi, Smør, Kød, Fisk eller andre Viktualier, ikke lade noget gaa unyttigt til Spilde, men med Flid opbevare og nyttigøre, hvad der bliver tilovers, og helt holde sig fra alle Slags Underslæb og Tilegnelser. Bestallingen aflønnes med 50 Rdlr. Aarligt at udbetale fra Enkedronningens Renteri i 2
Terminer, nemlig Mortensdag og Pinse.

ENKEDRONNINGERS LIVGEDING
Livgeding d. v. s. Enkegods for danske Dronninger.

Kronen ejede betydeligt Jordegods paa Lolland-Falster. Desuden Nykøbing By og Slot, dog undtaget de øvrige Købsteder samt Karlebyerne og Krønge Birk, der var henlagt til Underhold til Landsdommeren.
Dette er utvivlsomt den vigtigste Aarsag til, at Lolland-Falster - eller rettere Kronegodset her - i Tidens Løb adskellige Gange udlagdes som Livgeding for danske Dronninger.
Frederik den andens Enke, den unge Dronning Sophie af Michlenborg, residerede her i næsten 40 Aar fra 1594-1631. Allerede ved hendes Bryllup 1572 bestemtes det , at hun, saafrem hun blev Enke, skulle havde overdraget som Enkegods Lolland-Falster med Nykøbing By og Slot.
Dronning Sophie var en overmaade foretagsom Dame, og det er ikke for intet, at man har kaldt hende "Landets største Studeopdrætter". Hvad hun i de Aar, hun sad inde med Livgedinget, blander sig i grænser til det utrolige. Myndig var hun ogsaa og dertil ikke saa lidt paaholdende. Den skulle staa tidligt op, der skulle naa og narre hende - det være sig i Handel som paa anden Vis.
Det fik Rigsraadet og Formynderregeringen ved flere Lejligheder at mærke, ikke mindst i de første Aar efter Kongens Død, da der blev foretaget en højst fornøden Ombygning af Nykøbing Slot, inden Dronningen tog Ophold her.
De Aar, Dronningen holdt Hof paa Nykøbing Slot, var saa absolut dettes Storhedstid. At denne Tid heller ikke var til Skade for Nykøbing By, forstaar vi, naar vi hører, at hendes Hofstab var paa ikke mindre end ca. 100 Mennesker. For alle disse var hun som en Moder, og det gjaldt lige for Lensmanden til den yngste Page eller Køkkenpige. Til Gengæld taalte hun heller ingen Uorden; alt skulle gaa efter det af hende selv udarbejdede Hofrelement, det havde Bestemmelser om alt muligt mellem Himmel og Jord.
Om den daglige Levemaade, paa Slottet bestemmes saaledes , at der ved Dronningens Bord hver Morgen og Aften skulle serveres 12 Retter Mad. Disse Retter sattes ogsaa paa Hofjunkerens Bord sammen med nødtørftigt Øl og Brød. Hofjunkeren havde desuden hver Dag Ret til 3 Potter Rhinskvin, men aftog de dem ikke samme Dag, tilfaldt de Vinkælderen: Hofmesterinden og Jomfruerne matte "nøjes" med henholdsvis 7 og 6 Retter Mad Morgen og Aften, og de havde kun Ret til hver 11/2 Pot Vin daglig. Naar der var Gæster paa Slottet - og det hændte ret ofte - overholdtes Reglementet dog ikke saa strengt.