Slægtsdata side 59 (Noter)

Tilbageholdelse af datoer for fødsel og ægteskab , for personer der lever.

Endemand, Giert Frederiksen (f. ABT 1644, d. 1706)

Notat: Den første Birkefoged for alle tre øer Fejø, Femø, Askø var Gert Frederiksen Endemand; han var en Præstesøn fra Femø og synes at havde været en retsindig og velmenende Mand; men led den højst ufortjente Skæbne at ende sit Liv i Fængsel.
Han havde hele Tiden staaet øboerne bi i deres Bestræbelser for at blive fri for Landmilitærtjenesten og som hidtil blive udskrevet til Flåden i overenstemmelse med Kongens Afgørelse. Naar Officererne handlede paa Trods af det kongelige Tilsagn, protesterede han og opmuntrede og støttede paa enhver Maade de Unge. De Deputerede for Sessionen var rasende og stævnede ham til at møde i Nykøbing, hvad de aldeles ikke havde Ret til. Birkdommeren mødte ikke, og de Deputerede idømte ham en Bøde paa 20 Rigsdaler, hvad heller ikke var lovligt. De indstævnede ham igen, og nu svarede Birkedommeren, at vilde de ham noget, kunde de indstævne ham for hans rette Værneting. I øvrigt forstod han ikke, hvad hans Skyld var, og hvorfor han saa ofte blev fortrædigt af de Herrer, der hellere burde rette sig efter kgl. Forordning og Loven. Jurdisk set var Birkedommerens Stilling fuldtud rigtig; men hans Tone gjorde naturligvis De Deputerede endnu mere rasende. De havde allerede 1702 forgæves klaget over Birkedommeren, nu gentog de klagen og skyldte ham for at holde det unge mandskab paa Øerne til Ulydighed, saa de ikke kunde bringes under Eksercits og Mønstring eller til skyldig Lydighed. Desuden havde Gert Frederiksen mødt de Deputerede med
Opsætsighed og Forhaanelse. Resultatet af denne Anklage blev en Ordre til Stiftamtmanden om suspendere Birkedommeren fra hans Embede og rejse Tiltale mod ham. Stiftamtmanden fulgte ordren og gik i sin Iver endog til at arrestere Gert Frederiksen.
Landstinget var ham ikke mildere stemt, men dømte ham til at have Embede og Gaardfæste forbrudt og til at betale 66 Rigsdaler i Sagsomkostninger. Han appelerede Dommen til Højesteret, men her trak det ud, og inden Sagens paadømmelse døde Birkedommeren i Fængslet paa Nykøbing Slot. Familien fik efter Ansøgning Lov til at "begrave ham i kristnet Jord, men uden al Ceremoni" Aaret efter faldt Højesterets Dom, der blev en fuldstændig Oprejsning for den haardt forfulgte Mand. Af Voteringsprotokollen (selved Dombogen brændte med Christiansborg Slot) fremgaar det, at Højesteret forkastede alle Anklagerne mod Birkedommeren og kun fandt ham skyldig i at havde optraadt overfor en Løjtnant, der straffede en Soldat unødig haardt. De voterende Dommere
siger, at der er faret haardt frem imod ham; han er uden skellig Grund "blevet efterstræbt og haardelig trakteret"
(Side 433. Stenf.). C. C. Haugner: Maribo og Fejø Birker (Side 86,87,87).

SKIFTE.

Skifte "Anno 1706, den 18 November Vurdering, Skifte og Deling efter afgangne, salig Giert Frederichsen Endemand, forrige Birkefoged paa Fæø, imellem hans efterladte Hustru, Mette - det var vistnok hans anden hustru - og de to Døtre, Margrete, 21 aar, gift med Niels Hansen, og Else, 19 aar, som var hjemme hos Moder. Som Ellens (!) Værge var mødt Fogedens Søn Anders Gertsen. Vurderingsmændende var Peder Olsen og Morten Hansen Krog af Vesterby, Jørgen Olsen og Michael Christensen af Østerby"
"Den afdøde er udi den sag imod sin Øvrighed geraaden udi i en ikke ringe Vidtløftighed og endog i Kongelig Majestæts Unaade, saa var den Dannemænd, Jørgen Frederiksen af Fæmø som den salige Mands kødelige Broder rede til at være Enkens Laugværge"

Den Embedsmand, der havde været mest virksom for at faa Birkefogeden dømt ved Landstinget, og som frygtede for at faa Sagen ført frem tik Dom ved Højesteret, trkngte sig frem og hævdede, at han burde være Laugværge. Liget henstod længe ubegravet, og Enken vilde gerne have det i Jorden; man bestræbte sig da for at bevæge hende til at trække Højesteretsstævningen tilbage; gjorde hun det, kunne hun straks lade Liget jorde, ellers skulde det begraves uden kirkelige Ceremonier som et Forbryderlig. Hun erklærede da paa Skrømt, at hun havde faaet nok af Processer, "bad om en naadig Konge, og at det døde Legeme maatte komme i Jorden paa christelig Vis", og begravelsen foregik sømmeligt, som det sømmede sig for den Hædersmand, han havde været. - Straks efter Jordefærden traadte hendes Stedsøn til som hendes Værge; de trak ikke Sagen tilbage; den gik sin Gang. Skiftet blev da gjort færdigt.

SKIFTE FORTSAT.

Vi ser her at Giert Frederiksen har ejet 9 Heste (den dyerste af dem var til 10 Slettedaler), 6 Køer og en Kalv - den bedste Ko kostede 6 Daler. -

I DEN ØVERSTE STUE var der mange gode Møbler: langs Vinduerne stod en lang Gaasebænk, paa den anden Side af det lange Bord stod en anden Bænk, af Siddepladser var dr ogsaa en "Fjælstol" og en drejet Stol. Ved modsat Væg stod der et Egesengested med Himmel over og Skammel for og et til af Fyrretræ, desuden rummer Stuen 2 Egeskabe, et gammelt og et nyt, foruden 2 Egekister og et lille Egetræs Skrin; paa Væggen hang en trekantt Hylde (Tablet) og et "Haandklædetræ". I hjørnet ved Vinduet stod et "Vraaskab" ("Stolpeskap"). - Der nævnes ingen gardiner.

I DEN DAGLIGE STUE var der ogsaa et Egetræs Sengested, to Borde, et af Eg og et af Fyt, en Kistebænk langs Vinduesvæggen, en lang Fyrretræs Bænk forand Bordene. I Hjørnet ved Vinduet stod ogsaa et vraaskab. I den Store Stue var der endnu et Bord med Klapper samt 2 Stole og et "Kandeskab" (en Skønk); og her i denne Stue var Væggene prydet med 10 "Contrafeier" (Portrætter) af Papir. Vi nævner kun endnu, at der ude i Stegerset fandtes en "Brændevinskedel med Hat
og Pibe", den vejer to Lispund (16 kg) og koster 12 Daler. Boets Formue var paa 813 Rdl., Gaarden var "slet øde", den gik for 303 Daler. Han, som havde været en så dygtig og driftig Mand, havde ikke siddet bedre i det end, at han skyldte 794 Rdl. Bort, saa der kin blev lidt til Arvingerne. Sønnen fik saaledes kun 3 Rdl., hver af Døtrene 1 Edl. 3 Mark. 45 daler kostede det at faa den afdødes Sag for Højesteret.

For den dødes Fjender blev det beskæmmende, at Højesteret frikendte ham. Selve Domsbogen er brændt med Slottet, hvor de blev opbevaret, men Voteringsprotokoller existerer, og vi kan se af Voteringerne, hvorledes Dommen skænnede om hans Misgerning.
"Han er dømt som den, der havde ligesom hidsede øboerne, da de til Landmilitzen var indrullerede, til at ansøge om Forskaanelse derfor og imidlertid ikke at lade sig exercere, i al Fald ikke udenfor Øerne, naar de dertil kunde være beordrede, og i sa Maade ligesom ophitzet dem til rebellion imod Hans Maiestæts Forordning", ligeledes er han dømt for Opsætsighed mod Stiftsamtmanden Lutsow; han er der dømt til at miste sin Gaards Fæste og betale 66 Rdl. I Omkostninger, men den eneste Forseelse, der kunde regnes ham til Last, er , at "melerede" sig i en Straf, som Løjtnanten udøvede mod Soldater en nytaarsdag. "Han er bleven haardelig trakteret og efterstræbt. Man har endog ladet ham fængsle, hvor han og er død". Saaledes dømte næsten alle, og
Frifindelsen virkede kvægende paa de efterladtes Sind.

Og den Sag, Gert Frederiksen og Øboerne havde kæmpet for, sejrede. Vi ser det bl.a. af en Notits (d. 5' April 1723) i Nykjøping Amts Kopibog om, at Amtsforvalteren faar brev om, at "Premierløjtnant Chr. Fr. Mohrsen er ventendes til Fejø i Morgen eller Overmorgen for at indrullerer alt et, der findes af Søfolk" Amtforvalteren skal da være til Stede for at give han Assistanse.

Stilling: Birkefoged på Fejø

Død: 1706 Nykøbing Slots Fængsel

Retur til hovedside

Mette, Eller (f. , d. 1726)

Død: 1726 Fejø sogn

Begravelse: 12 AUG 1726 Fejø sogn, Fuglse herred

Retur til hovedside

Callundan, Christen Nielsen (f. ABT 1650, d. 1727)

Notat: Christen Nielsen Calludan blev Student fra Kalundborg 1670, Fik 9. Dec. 1669 bevilling til at måtte betjene degneembedet paa Fejø, når den daværende degn på grund af alder og svaghed ikke kunde passe det mere, og da siden succedere denne. Han benævnes
da med tilnavnet SØGAARD.1) Havde flere børn af første ægteskab (en de to nævnte) men deres navne kendes ikke. De arvede 1694 23 rdl. Efter deres moster Magdalene Christensdatter.2)

Kilder:
1). Fy.R.IX,289. = Fynske og Smålandske Registre 1643-1800.
(RA = Rigsarkivet).
2). FS.S.I, 227. = Falster sdr. hd. Provsti skifteprotokol I. 1677-1724. (LA = Landsarkivet for Sjælland).

Ligger begravet under Degnestolen i Koret.

Stilling: Degn på Fejø

Død: 1727 Vesterby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 12 SEP 1727 Fejø i kirken

Retur til hovedside

Christensdatter, Maren (f. ABT 1660, d. ABT 1692)

Stilling: Præstedatter

Død: ABT 1692 Vesterby/Fejø sogn/Fuglse herred

Retur til hovedside

Jacobsen, Christen (f. ABT 1630, d. 14 FEB 1682)

Notat: Uddrag af Slægten Hasselbalch. Skrevet af TH. Hauch- Fausbøll. Side 12+15.

Christen Jacobsen, Bogmester Jacob Christensens eneste kendte Søn, var født omtrent 1630. Hans ældre Søster var født 1628, og 1654 var han endnu ikke fyldt 25 Aar. Han maa være identisk med den Christiernus Jacobæus Falstrius, der 1649 bliver Student
fra Trondhjem, men Grunden til, at han s Forældre har sendt ham saa langt væk fra Hjemmet, kender vi ikke. Det var vel almindeligt at sende Børnene saa langt bort, men dog heller ikke udsædvanligt, naar en Skole havde rige Legater og Stipendier eller
en særlig dygtig Lærer, og ogsaa Familieforbindelser kunde gaare sig gældende.

Efter at være immatrikuleret har Christen Jacobsen rimeligvis fortsat sine Studier ved Universitetet, indtil han21. Juni 1653 blev Rektor i Nykjøbing Falster, og da han "med gode Gaver paa Prædiekestolen af Gud er benaadet og han udi Liv og Levned sig
hidintil skikkeligen haver forholdet", tillader Kongen 27. Juli 1654, at han maa kaldes til Sognepræst til Veggerløse, skønt han ikke er sine fulde 25 Aar. Han bliver ordineret 4. Aug. 1654. Under krigen mod Sverige blev Veggerløse Præstegaard i Aug.
1660 plyndret og afbrændt af Svenskerne, og for at raade Bod herpaa blev det 19. Sept. 1660 tilladt Christen Jacobsen, at enhver af Kongens og Kronens Kirker i Sjællands Stift maatte komme ham til Hjælp med en Rdl. Tillige er vel Størstedelen af den
Formue, han havde arvet efter sin Fader, gaaet med til at Hjemmet i Orden igen, men ret længe fik han ikke Lov til at fryde sig over det nyskabte Hjem, thi allerede 14. Feb. 1672 afgik han ved Døden.

Christen Jacobsen var gift med Birgitte Svendsdatter. Om hendes Fødsel og Forældre vides intet. Da hun som Enke med 7 Børn skulde forsørges, giftede hun sig med Eftermanden i Veggerløse Præstekald, Hr. Niels Eriksen, en Bogmestersøn fra Nakskov, hvor
han var født 1636. Han døde efter 10 Aars Præstegerning "meget hastigt" 25. Sept.1682. Birgitte Svendsdatter overlevede ogsaa sin anden Mand, men kort efter maa hun være død, thi Skiftet efter hende paabegyndes 19. April 1683.

Af Hr. Christen Jacobsens egne børn var Maren Christensdatter gift med Degnen Christen Nielsen Caludan, der blev begravet 12. Sept. 1727 paa Fejø og lagt i Kirkens Kor under Degnestolen. De havde flere Børn i 1694, der arvede Mosteren Malene, men deres
Navne kendes ikke. Søsteren Barbara Christensdatter levede 1694 ugift hos Broderen, Hr. Jacob Christensen Hasselbalch, medens en tredje Søster Ingeborg Christensdatter var gift med en Christen Christensen, om hvem intet vides.

De øvrige Søskende Johanne, Karen, Magdalene og Jacob kan der læses om i "SLÆGTEN HASSELBALCH". (af TH. Hauch-Fausbøll).

Stilling: Sognepræst

Død: 14 FEB 1682 Veggerløse sogn

Retur til hovedside

Svendsdatter, Birgitte (f. , d. ABT 1683)

Stilling: Præstefrue

Død: ABT 1683 Veggerløse sogn

Retur til hovedside

, N.N. (f. , d. ?)

Stilling: Præstefrue

Retur til hovedside

Pedersdatter, Birgitte (f. , d. ?)

Stilling: Præstefrue

Retur til hovedside

, N.N. (f. 1686, d. ?)

Døbt: --ikke vist--

Retur til hovedside

Jensdatter, Mette Margrethe (f. 1749, d. ?)

Døbt: --ikke vist--

Retur til hovedside

Jensen, Jens (f. 1756, d. 1802)

Notat: Giftemål: Ved kgl, bevilling, søskendebørn.

FT-1887, Østerby Fejø sogn, Hosbonde 31, i første ægteskab, Er Skipper og gaard Beboer og driver avling.
Magrethe Olsdatter, Madmoder 27, i første ægteskab.
Karen Magarethe, 4, deres barn.
Abigal Marie, 3, deres barn.
Hans Michaelsen, 26, Tjenestefolk
Niels, 16, - do-.
Kiersten Nielsdatter, 22, -do-

FT-1801, Østerby Fejø sogn, 36de fam.
Jens Jensen, Huusbonde 45, gift 1 g., Skipper og Gaardmand.
Karen Olsdatter, 41, gift 1 g., Hans kone.
Karen Margrethe, 17, ugift, Deres barn
Abigael Marie, 16, ugift, Deres barn.
Mette Margarethe, 12, ugift, Deres barn.
Rasmus Jørgensen, 61, gift 3de g., Tieneste folk.
Peder Rasmussen, 18, ugift, -do-.

Døbt: 3 MAR 1756 Fejø Kirke

Stilling: Skipper og gaardmand

Død: 1802 Druknede

Begravelse: 10 SEP 1802 Fejø kirkegård

Retur til hovedside

Halling, Margrethe Larsdatter (f. 19 FEB 1795, d. 24 MAY 1886)

Notat: Forlovere: Peder Hansen Badike og Anders Jeppesen
Forældre?

Døbt: 21 FEB 1795 Fejø Kirke

Død: 24 MAY 1886 Østerby, Fejø sogn, Fuglse herred

Begravelse: 31 MAY 1886 Fejø sogns kirkegård

Retur til hovedside

Løyet, Ambrosius Hansen (f. 1730, d. 11 MAR 1813)

Notat: Kgl. Bevilling: Ved 1 giftemål:
"Den 31. Oktober 1755: Vi, Frederik den Fjerde osv, haver bevilget og tilladt, at Ambrosius Hansen Løyet og Appolone Jørgensdatter paa Askø under vort Land Laaland maa udi Ægteskab sammen komme, uanset at de er næstsøskendebørn."