Petersen, Else Marie (f. 17 SEP 1839, d. ?)

Notat: Født 17 Sep. 1839 Vesterby. Forældre Gmd. Peder Hansen Skov og Maren
Jørgensdatter i V.

Døbt: --ikke vist--

Notat: Peder Hansen Ploug
Peder Hansen Ploug (AT 24-1) blev født den 11. maj 1828 som søn af Hans Pedersen Ploug og hustru Ane Marie Pedersdatter, Østof-tegaard, Bønnet, og døbt den 22. juni i Vesterborg kirke. Ved konfirma-tionen i 1842 fik han karakter-ne:
kund-skaber mg, opførsel g.

Peder blev gift den xx.xx.xx i xxx kirke med Ane Kristine Hansine Povlsen, (kaldet Stine), født 1829-30 i Østerby på Fejø. (I Vesterborg kirkebog ved datteren Inger Kristine's dåb blev hun indskrevet som Thrine Poul-sen?).

Ved sessionen i 1849 blev han noteret som 165 cm høj og kon-stabel ved 1. artilleriregiment. I 1855 idømtes han en mulkt på 2 rigsdaler for udeblivelse.

De første par år efter giftermålet drev Peder gård på Fejø, muligvis sviger-forældrenes. I 1852 købte han med faderen som kau-tionist gården Øster-borg-gård, matr. 9 af Vester-borg by og sogn, hartkorn 5-5-2-1 1/2, for 7.300 rigsdaler. Ved
folke-tællingen i 1870 havde Peder og Stine 2 tjenestefolk, en karl på 19 og en pige på 17 år. Østerborggård var på 33 tdr.l. Jorden blev i 19-hundred-tallet sammenlagt med nabo-går-den Vesterborggård, der ejes af godset Halsted Kloster.
Ved siden af Vesterborggaard ligger den tidligere Ve-ster-borg saftsta-tion under Nakskov Sukkerfabrik. Den er nu regionalt vand-værk. Østerborggårds gamle stuehus og ud-byg-ninger er stadig bevaret på adres-sen Vester-borgvej 21 i
Vesterborg Småhu-se.

Peder og Ane fik fire børn:

Børn: A: Ane Cathrine (7.111), f. 5.4.1852
B: Inger Kristine Jensine (7.112), f.8.3.-1855
C: Hans Poul (7.113), f. 30.10.1860
D: Anna Marie Sophie (7.114), f. 21.11.-1865.

Selvom Peder allerede i en alder af 24 havde sin egen gård, fik han og Stine ikke noget lykkeligt liv. Han magtede til-syneladende ikke at styre sit eget liv, var plaget af dårlig økonomi og drikfældighed og led formentlig også senere af tendenser til
sindssyge.

Panteprotokollerne er præget af en række tinglysninger af panteobligationer, som Peder i 60'erne og 70'erne udstedte, bl.a. til en rokkedrejer i Nøbbet, en smed i Hejringe, en skibskaptajn i Nakskov og til Dronning Anna Sophies Stiftel-se.

I 1877 var han tvunget til at sælge Østerborggård og flytte til et mindre landbrug (arvefæstested) på 6 tdr.l. i Horslun-de. Helt uden værdier har familien dog ikke været. Af en opgørelse til deres forsikringsselskab i slutningen af 70'erne
fremgår det, at deres ejendom om-fattede møbler til en værdi af 600 rd., sølvtøj 140 rd., gang- og sengeklæder hele 1440 rd., køkkentøj 200 rd., bøger 40 rd., fjedervogn (let arbejdsvogn) 120 rd., arbejdsvogn 80 rd., mergelkasser 40 rd.,
plov 20 rd., 2 harver 32 rd., tromle 40 rd., kane 18 rd., tærskemaskine 100 rd., savemaskine 100 rd., rensemaski-ne 40 rd., 3 kornmål 25 rd., 10 sække og poser 20 rd., hakkelseskiste 40 rd., høsthaver med tilbehør 8 rd., 2 heste 600 rd., 1
rød ko 120 rd., 2 grise 40 rd. og fjerkræ 10. rd.

Sygdom, umyndiggørelse og emigration
I april 1878 måtte Peders yngre bror, Jørgen Ploug, Tegl-gård, gå den tunge gang til herredskontoret og meddele, at "bro-deren, parcellist Peder Hansen Ploug i Horslunde i længere tid havde været hengiven til drukkenskab og på grund heraf
havde ødelagt en stor del af sin formue. Han var nu som sindssvag indlagt på Nakskov Sygehus og forventedes anbragt på en sinds-sygeanstalt. Det var derfor formentlig nødvendigt at erklære ham umyndig." Jørgen Ploug fremlagde en begæring herom fra
broderens hustru og attest fra di-striktslægen. Retten fulgte anmodningen og beskikkede Jørgen som værge.

Trods sygdom og økonomiske problemer var der stadig plads til lidt opmuntring i det daglige. Således fremgår det af en faktura fra Theodor Øbergs boghandel i Nakskov, at Peder i 187? købte sig en harmonika til 12 kr. og fruen et par
skaft-støvler "til Madam Plau, Horslunde, 12 kr."

Peder var indlagt på Nakskov Sygehus i perioden 20. april - 2. maj 1878. I papirerne fra det senere skifte er også nævnt Halsted Sygehus. For opholdet på Nakskov Sygehus fik han en regning på bl.a. kur og pleje kr. 56,41, heraf vågekone i 26 nætter à
kr. 1,33. For bespisning, pleje, lys og vask måtte han betale 1 kr. om dagen, i alt 13 kr., samt medicin, kaldet "saft", 13 kr. Øjensynlig har han fået pleje ud over det sædvanlige. Således har han for øl, brændevin, kaffe med brød og tobak måttet
betale 66 øre dagligt, i alt kr. 8,58. Det fremgår også, at han har haft voldelige tilbøjeligheder ind imellem. I hvert fald har han måttet betale 0,58 kr. for en ituslået rude. Endelig lyder regningen også på rejseom-kost-ninger på kr. 26,10 -
formentlig for overførslen til sindssy-gehospita-let.

Fra Østifternes Sindssygeanstalt ved Vordingborg, hvor han var indlagt fra 2. maj til 30. juni, foreligger der regning for "behandling og underholdning", i alt kr. 64,80. Endelig har han for opholdet i Vordingborg fra 1. juli til 30.
september forudbetalt kr. 100,34.

Peder Ploug blev ikke på sindssygeanstalten så længe. Drevet af den almindeli-ge udlængsel, der var i bønderkredse i de årtier, - og måske først og fremmest drevet af et ønske om at komme væk fra sine egne problemer, syslede han med tanken om at søge
lykken i det fremmede. Og mærkeligt nok fik han trods sin tilstand kontrakt på indvandring i USA. Den 21. septem-ber 1878 udvandrede han derfor via Hamborg til Wiscon-sin - i en alder af 50 år, umyndig og efter-ladende sig kone og børn derhjemme!

Død og skifte
Der foreligger (endnu) ikke noget om, hvor Peder opholdt sig derovre, men lykken stod ham heller ikke denne gang bi, tvært-imod. Allerede i slutningen af 1881 vendte han hjem igen, syg og nedbrudt. Hans kone fik dog ophævet umyndig-gørelsen, men kun en
måned senere, den 6. januar 1882, døde han. Dødsat-testen viser kræft som formodet dødsårsag.

Ved det efterfølgende skifte omfattede boet ejendommen i Horslunde til en værdi af 5.000 kr. Løsøret an-sattes til 478 kr. Endvidere var der to panteobliga-tioner udstedt af sned-ker Henrik Jørgensen, Vesterborg, - formentlig køberen af
Øster-borggård - på henholdsvis 800 og 600 kr. Efter senere ned-skrivning af obligationerne, som debitor ikke kunne indfri, og som der ikke skønnedes dækning for i den pantsat-te ejendom, sluttede boet med netto 3.994 kr. med halvdelen til enken og den
anden halvdel minus afgift til børnene.

Retssag ved tre instanser
Enken solgte senere ejendommen i Horslunde og flyttede til Ravnsby. Herfra flyttede hun i 1888 til Utterslev, hvor hun tog ophold hos sin svigersøn og datter, gdr. Poul Jens Hansen og hustru Anna Marie Sophie.

Ved oprydning i forbindelse med den sidste flytning fandt Stine et gældsbevis på 1.120 kr. udstedt af den tidligere værge, Jørgen Hansen Ploug, til Peder H. Ploug. Dette gælds-brev var ikke indgået i boopgørelsen efter Peders død, og enken begærede
derfor skiftet genoptaget. Jørgen Ploug be-dyrede, at dette mellemværende for længst var ude af verden, hvilket enken og boet dog ikke ville acceptere. Sagen gik til retten, hvor boet vandt den både ved Lollands Nr. Her-reds Ret og i en for Jørgen
Ploug lidt mildere form - ved Landsover- samt Hog- og Stadsretten (svarende til Lands-retten), men tabte den ved Højesteret.

I 1882 udvandrede sønnen Hans Poul Pedersen til USA med kone og barn. Muligvis rejste de over til søsteren Ane Kathrine og hendes mand Christen Pedersen, som muligvis allerede på det tidspunkt var emigreret til USA.

Moderen, Stine, flyttede senere med svigersønnen og datteren fra Utterslev til Falster. I et brev til sin kusine Mary Christensen i Wisconsin skriver Signe Jensen (7.146) således den 10. september 1913: "-- deres mor lever da endnu på
Falster hos sin datter Anna. Stine er vist lidt skør på tider. Hvis Anna er væk lidt, spiser hun ikke noget. Det har ikke været en dans på roser for Anna. Det var jo en dårlig mand, hun havde, men hun holdt meget af ham og kunne bære over
med ham. Anna er jo god ---".

Ane Kirstine Hansine Povlsen, gift Hansen Ploug, døde dem xx?

Døbt: --ikke vist--

Notat: Jørgen Hansen Ploug
Jørgen Hansen Ploug blev født den 23. april 1834 på Østoftegård i Bønned som søn af Hans Pedersen Ploug og Ane Marie Pedersdatter. Han blev døbt den 8. juni s.å. i Ve-ster-borg kirke og konfirmeret samme sted den xx.xx, hvor han fik karaktererne xxxxx

Ligesom broderen Christen blev han ved sessionen i 1854 idømt en mulkt på 2 rigsdaler for udeblivelse. Sin værnepligt aftjente Jørgen ved xxx

Jørgen giftede sig 5. oktober 1860 i Fejø kirke med Karen Marie Rasmusdatter, født den 13. januar 1841 som datter af gårdmand Rasmus Andersen og hustru Mette Catrine Ols-datter.

Et par måneder inden brylluppet havde Jørgen med foræl-drenes hjælp købt halvdelen af Sandbjerggård af proprietær J. P. Clausen. Som nævnt under 6.12 Christen Hansen Ploug overtog broderen Christen samtidig den anden halvdel af den 100 tdr.l. store
gård. Chri-sten fik den gode del af jorden, matr. nr. 2 a, hvor også den gamle, strå-tækte Sand-bjerggaard lå. Jørgen fik den nordlige halvdel af jorden, matr. nr. 2 b. Der var ingen egentlige landbrugsbygninger på denne del af area-let, men dog et 4
fags "lejehus", d.v.s. et beboel-seshus beregnet til ud-lejning. Her boede ...

Var jorden på Jørgens del af arealet af blandet beskaffen-hed, var der til gengæld gode forekom-ster af teglværksler. Jørgen oprette-de derfor et teglværk, som han drev sidelø-ben-de med land-bruget.

Jørgen og Karen Marie fik ikke færre end 13 børn:

Børn: A: Hans Rasmus (7.141), f. 20.7.1861
B: Anna Trine (7.142), f. 31.12.1862
C: Hanne Marie (7.143), f. 22.6.1864
D: Peter Christian (7.144), f. 18.6.1866
E: Jens Olaf (7.145), f. 6.2.1869
F: Hansigne Sofie (7.146), f. 25.2.1871
G: Frederik Edvard (7.147), f. 10.2.1873
H: Emma Christine (7.148), f. 10.1.1875
I: Julie Rasmine (7.149), f. 17.12.1876
J: Julius Alfred (7.14(10), f. 24.3.1878
K: Carl Albert (7.14(11), f. 17.5.1880
L: Bernhard Henrik (7.14(12), f. 31.8.1881
M: Ferdinand Valdemar (7.14(13), f.29.4.1883

- Som Marie Ploug (g.m. Julius Ploug, 7.14(10)) sagde i 1970'erne: "De brødre fik mange børn. Derfor blev det også en stor slægt, der kom til at bære navnet Ploug. Den nulevende generation er ikke så børnerig, og det er især døtre, som ikke fører
navnet videre.

Efter overtagelsen af de 50 tdr. land byggede Jørgen og Karen Marie stuehus og udbygninger - den østre længe til lo og lade, den nordlige til heste- og kostald, maskinhus, karle-kammer, fårehus, svinesti, vognremise og hønsehus. Gården, der senere fik
navnet Teglgård, er højt beliggende med en vid udsigt til alle sider, lidt tilbagetrukket fra Kjeldslykke-vej, med en allé op til gården. På en sten ved alléens be-gyndelse er indhugget "JHP 6R 1864" (?)

Ved en vur-deringsforretning i 1880 i forbindelse med en større låneop-tagelse - formentlig i forbindelse med udvidelser på teglværket - blev gården beskrevet således: "Byg-ningerne er godt be-liggende for Jorderne. Avlsbygningerne midt for disse, de
er med und-tagelse af Leiehuset alle nyt opførte i Løbet af de sidste 20 Aar, af meget gode Materia-ler, og afgiver Stuehu-set en meget god og smuk Bolig og svarer alle rigelig til Arealets Størrel-se."

Det nævnte lejehus var beliggende, hvor senere teglværket opførtes. Muligvis var der allerede en beskeden teglproduk-tion i gang, da Jørgen købte gården, men det fremgår ikke af købekontrakten og skødet. Ifølge Marie Ploug (gift med Jørgen og Karen
Maries søn Julius) var teglværket i hvert fald i gang under krigen i 1864. Da var Jørgen indkaldt, men han betalte en til "at stille for sig". En overgang var han dog indkaldt til sikringsstyrken.

Marie Ploug fortæller videre, at teglværket havde en efter de tider ret stor omsætning. Jørgen havde derfor i sæsonen mange mennesker i sit brød. Der produceredes både mursten og dræn-rør. Værket omfattede ved vurderingen i 1880 en bygning med to
teglovne, 3 tørrelader samt en 7-fags bygning, der be-nyttedes dels til beboelse for en lejer og dels til stald. Desuden var der yderligere det nævnte ældre lejehus.

Om teglværket henvises i øvrigt til afsnit 4 "Sandbjerg Teglværk".

Jørgen handlede kul til teglværket, korn, foderstoffer og gødning hos købmand Christoph Jessen i Nakskov. Han var her en stor, solid og velset kunde. Det styrkede kreditten for familien, hvad bl.a. sønnen Julius drog fordel af, idet han takket være det
gode forhold mellem faderen og købmand Jessen altid kunne få den fornødne kredit.

Jørgen var en effektiv herre, - intet gik til spilde. De mange børn var en god arbejdskraft - også til arbejdet på teglværket. Det må dog være en misforståelse, når en af disse børns efterkommere oplyser, at børnene også hjalp til med kulpåfyring ved
teglbrændingen om natten. Det var et specia-listjob for en tegl-brænder, men måske har han skullet have selskab for at holde sig vågen.

Børnenes skolegang foregik i Løjtofte. De gik frem og tilba-ge. På hjemturen passerede de Sandbjerg Mølle, hvor der dengang også var bageri eller brØdudsalg, så der skulle de gerne ind og have et 12-punds rugbrød med hjem. Der var noget at bære på!

Og da Jørgen en gang til jul skulle hente Julius hjem fra statio-nen i Nakskov, - han havde fået et par dages jule-frihed fra en plads på en gård på Sjælland, - så foregik det med en stiv arbejdsvogn, så de samtidig kunne have kul med hjem fra købmand
Jessen.

Jørgen og Karen Marie var flittige medlemmer af den lokale menighed i Løjtofte kirke. Desuden gik Jørgen meget til kristelige møder. Det havde Karen Marie ikke mulighed for. Med den store børneflok at passe, konstant gravid og mange munde at mætte, var
der rigeligt for hende at tage sig til derhjemme. Ved folketællingen i 1870 var der således foruden forældre og børn 2 tjenestekarle og 2 tjenestepiger boende på gården. Jørgen var også interesseret i astronomi og lærte sine børn om stjernebillederne.

Med den store børneflok og senere tilkommende svigerbørn og børnebørn foregik der et rigt familieliv på Teglgården. Det vidner også et foto fra Jørgens 70-års fødselsdag om.

Omkring 1905 overdrog Jørgen og Karen Marie ledelsen af teglværket og gården til den yngste søn Valde-mar. I 1907 købte han ejendommene og udstedte i den forbindelse pante-breve til sine søskende på 2.000 kr. til hver. På det tids-punkt var
lerforekomsterne ved at slippe op, og teglværket blev derfor nedlagt omkring 1910. Bygningerne blev revet ned langt senere, - også skorstenen. -Den skal i hvert fald blive stående, så længe min far lever, sagde Valdemar.

Karen Marie døde den 26. april 1908. Jørgen døde 6. marts 1910. De er be-gravet på Løjtofte kirkegård i kirkegårdens sydvestlige hjørne helt ud til kirke-gårdsmuren.

(Ploug-navnet blev endeligt og formelt godkendt som familie-navn ved kongelig bevilling af 17. februar 1905. En til-føjel-se herom er givet i Løjtofte kirkebog i forbindelse med indføringen af hver enkelt af Jørgen og Karen Maries børns dåb.)
Kilde: af Svend B Karlsen.

Teglgård-linien.

Døbt: 8 JUN 1834 Vesterborg Kirke

Død: 6 MAR 1910 Løjtofte kirkegård

Død: 18 JUN 1768 Askø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 26 JUN 1768 Askø kirkegård

Død: 1744 Askø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 4 JAN 1744 Askø kirkegård

Stilling: Præstekone

Død: 28 AUG 1839

Notat: Sognepræst i Sevel, Vinding herred, Ringkøbing amt fra 25/3 1836 til 21/10
1855. Var blind i flere år. Havde 2 sønner ig 1 datter.
Før lærer ved Brøndby Sem. Cappelan samme sted. Sognepræst i Haderup 1815.

Stilling: Sognepræst

Død: 21 APR 1855 Sevel/Vinding herred/Ringkøbing amt

Notat: I Viborg.

Stilling: Forp/Prop/Toldinspektør

Notat: Sogneprøst i Borbjerg, Hjerm herred, Ringkøbing amt. fra 18/6 1867. Student
fra Roskilde 1839, Cand. teol. 12/1 1847. Cappelan i Sevel i 1748.
Hjelpepræst i Grimstrup 1755. De havde ingen børn, (en adopteret datter).

Stilling: Sognepræst

Notat: Da forhendværende toldkasserer Kuhlmand paa Grund af sammes Udnævnelse til Procurator ved Samtlige Underretter i Sjællands Stift, fratræder sin Funktion som Forligelsescommissir for Kjøge Købstad, berammes afholdt en Raadstuesamling paa denne Byes
Raadhuus , førstkommende Torsdag den 1ste April dette Aar, Klokken 4 Eftermiddag, hvortil samtlige Byens valgberettigede Borgere herved indvarsled at møde, for at 4 af Magistraten i Forslagbringende Mænd at udvælge én til at være Forligelsescommissair
i Hr. Kuhlmans Sted.
Kilde: Kjøge og Omegns Nyheds & Avertissements-Tidende 1852 Nr.26.

I Kjæge boer én Procurator, Hrr Kuhlmann, der tillige er Commissionair fir det almindelige Brandassurance Compani for Vare og Effecter.
Kilde: Statistisk-Topografisk Beskrivelse over Kjøbenhavns Amt, ved S. Sterm, 1834. Kjøge Kjøbstads Embedsmænd, side 99.

Æresmedlem i Køge venskabelige klub. Billede på Køge Museet 2. række A.

Døbt: 1785 Viborg

Stilling: Procurator/Toldkass Køge

Død: 25 OCT 1860 Køge

Begravelse: 1860 Køge

Død: 9 SEP 1852 Køge

Begravelse: 1852 Køge

Døbt: 21 MAY 1758 Askø Kirke

Død: 1758 Askø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 22 MAY 1758 Askø kirkegård

Notat: Kronens Fæstegårdmand i Vesterby på Fejø.

Døbt: 1688 Askø Kirke

Stilling: Kronens Fæstegårdmand

Død: 1758 Vesterby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 22 MAY 1758 Fejø kirkegård

Notat: Kilde: "Askø i svundne tider" af Niels Stenfeldt skrevet i 1931.
Hr. Jens Pedersen Mule (1676-1695) Han blev indsat her den 3. August 1876 og var gift med Birgtte Sørensdatter (f.1645 d. 1720). Der var 2 døtre i øgteskabet den ene , Maren, som giftede sig med en Gaardmand på Askø, fik 6 børn, den anden, Judith, fik
14 børn. Da alle Askø-folk er indbyrtes beslægtede, og Hr. Mule gjorde sig til af at være af adelig slægt, kan alle her prale af at være af adelig blod, selv om det med tiden er blevet noget tyndt.

Stilling: Sognepræst på Askø

Død: 1695 Askø/Askø sogn/Fuglse herred

Stilling: Præstekone

Død: 1720 Askø/Askø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 20 JAN 1720 Askø kirkegård

Død: 1748 Askø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 3 AUG 1748 Askø kirkegård

Død: 4 APR 1770 Askø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 1770 Askø kirkegård

Død: 1748 Askø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 24 MAY 1748 Askø kirkegård

Død: 1750 Askø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 18 MAY 1750 Askø kirkegård

Notat: Grdm. nr. 1, Sognefoged og kirkeværge. 72 Aar.

Døbt: Askø Kirke

Død: 1755 Askø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 25 FEB 1755 Askø kirkegård