Jensen, Bernt (f. , d. ?)

Stilling: Bankmand

Notat: Datter af:

Notat: Datter af: Gårdejer Anker og Dora Pedersen, Fejø.

Notat: Ejede gården "Frishøjgaard" der blev opført i aret (1912)?, og gårdejer Olsen overtog 1910 driften af gården, der har et jordtilliggende på 37 Tdr. Land og en besætning bestående af 5 heste, 12 køer, 8 ungkvæg og 6 svin.
Uddannet ved Landvæsen, Elev paa Rødkilde Højskole 1898-99 og paa Skaarup Landbrugskole 1904-05, Gårdejer 1910. Medlem af Fejø Sogneråd 1925, Formand for Fejø Andelsmejeri, Vurderingsmand for Landbygningernes alm. Brandforsikring.

FT Fejø sogn 1911, Østerby.

Matr.-No. 42. Fam. 29.
Otto Olsen, født på Fejø, Husfader og Gaardejer.
Marie Olsen, født på Fejø, Husmoder, hans kone.
Anna Wieliberg, Kallundborg, Pensionær, Spillelæreinde.
Ellen Nicolaisen, København, Tyende.
Ole Chr. Pedersen, født på Fejø, Tyende.

Døbt: --ikke vist--

Stilling: Gårdejer

Døbt: --ikke vist--

Døbt: --ikke vist--

Stilling: Gårdejer

Døbt: --ikke vist--

Døbt: 2 JUN 1822 Fejø Kirke

Stilling: Gårdmand Vesterby

Død: 18 NOV 1872 Vesterby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 23 NOV 1872 Fejø kirkegård

Døbt: --ikke vist--

Døbt: 3 APR 1819 Fejø Kirke

Stilling: Gårdejer

Død: 17 JUN 1895

Døbt: 29 JAN 1826 Femø Kirke

Død: 11 JAN 1913 ?

Notat: Datter af gårdejer Lars Nielsen og hustru Bodil Olsen af Østerby.

Døbt: 4 NOV 1855 Fejø Kirke

Død: 4 JUL 1878 Vesterby, Fejø sogn, Fuglse herred

Begravelse: 10 JUL 1878 Fejø sogns kirkegård

Notat: FT. Fejø sogn, Vesterby, 1734. 11 en gård.
FT. Fejø sogn, Vesterby, 1845. 101 en gård.

Døbt: --ikke vist--

Stilling: Skipper/gmd i Vesterby

Døbt: --ikke vist--

Notat: Gdr. Vesterby Fejø sogn

Døbt: 25JUN 1884 Hjemmedøbt

Stilling: Gårdejer

Død: 31 OCT 1914 Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 1914 Fejø kirkegård

Død: 29 DEC 1984

Død: 19 DEC 1979

Døbt: 1895 Fejø

Stilling: Gårdmand

Død: 1936 Fejø

Notat: Datter af H. P. Christensen og Marie Christensen.

Notat: Jacob Christensen Skriver var stamfader til slægten HASSELBALCH.

Uddrag af Slægten Hasselbalch. Skrevet af TH. Hauch- Fausbøll. Side 1+4.

BOGMESTER JACOB CHRISTENSEN SKRIVER. (C. 1595 - 1657) I NYKØBING F.

Jacob Christensen var antagelig født ved år 1595 i Nykøbing F. som søn af en Mecklenburger Christen Hasselbalch, der enten har været i Dronning Sophies følge, da hun 1572 som Kong Frederik IIs brud kom hertil fra Mecklenburg eller senere er blevet inkaldt af hende.
I hendes sold kom Jacob Christensen omtrent 1613 som skriverdreng, siden avancerede han til underskriver og slotsskriver men efter Dronningens død ser vi Jacob Christensen optræde som borger i byen, idet han nævnes blandt de 31 fornemste borgere, som 18. Marts 1632 stiftede Nykøbing Borger - og Købmandslav. Han nævnes endda her lige efter de to rådmænd og foran de andre menige borgere.
Af Lavsartiklerne kan vi delvis se, hvorledes det gik til, naar Jacob Christensen samledes i festligt Lag med de andre fremstaaende Borgere.
I hele hans Levetid førtes der et formeligt Hof paa Nykjøbing Slot, hvor fornemme Damer og Herrer, ja fyrstelige Personer færdedes, og hvor Slotsskriveren sikkert ofte har været med; navnlig da han blev Borgmester, har han været en selvskreven Gæst.

I Lavet kunde kun optages uberygtede Personer, der ikke stod i noget andet Lav, Haandværkere var derfor i Begyndelsen udelukkede, men efter den Nedgangsperiode, der fulgte paa Krigen, søgte Lavsbrødrene at bøde paa Tilbagegangen ved at vedtage, at ogsaa fornemme Haandværksmænd kunde indtages i Lavet.

Dette skete imidlertid først 1676, da Jacob Christensen for længst laa under Mulde. I hans Tid krævedes der for at blive optaget i Lavet Borgmestrenes, Raadets og de fleste Lavbrødres Saamtykke. I Indskud getaltes 4 Rdl og 8 Sk. I Fattigbøssen. Lavets Sammenkomster lededes af Oldermanden og hans Medtjenere (Bisiddere); man sad til bords efter Rang og Værdighed. Lavsbrødrene havde Lov til at tage Hustru og Børn med eller indføre en Gæst, men kun Borgmestre, Raad og Oldermand matte have en Tjener hos sig. Oldermanden var Ordfører, og naar han slog til Lyd, skulde han straks have Ordet, og man skulde svare ham >>beskedentlig uden Bulder og Kiven<<, ligesom Forsamlingen paa hans Bud skulde opløse sig. Al utugtig Snak og Tale, Bagtalelse, blodige Eder, Skælden, Kiven, Sværgen og Banden var forbudt, men naar det gode Øl var skænket tilstrækkeligt rundt i Kanderne, kunde der jo nok komme lidt Uro i Gemytterne, hvorfor Klammer, Trætte, Slagsmaal, Trusel og Undsigelse i Lavet strengeligen var forbudt, og den, der gav Aarsag til Nogen Klammer, skulde bøde 4 Rdl., men kom det til Haandgjerning , da straffedes han >>efter Lavsbrødrenes Sigelse, dog Kongl. Maj og Bysens Sag hermed uforkrænket<<. Man kunde ogsaa forlyste sig med en Dans, men den, som ikke brød sig om at danse, skulde have Lov at sidde i Fred og matte ikke med Dansen overiles og besværges.

En stor Del af Lavsartiklerne angik Lavsbrødrenes Begravelse, thi det spillede i det 17. Aarhundrede en betydelig Rolle, at man paa hæderlig Maade kom i Jorden. Alle Lavsbrødrene med deres hustruer skulde følge Liget og Lavsbrødrene fungerede paa omgang som Ligbærere.
Disse Lavsartikler, som Jacob Christensen muligt har ført i Penneen, i hvert Fald været med at affatte, fik ogsaa Betydning for det daglige Liv, thi det blev paabudt Lavsbrødrene at tage sig i Vare for grove Synder og Laster, som er Hoereri, Aager,
falsk Vægt, Alen og Maal, ikke at have en Alen at ind med og en anden at maale ud med imod Guds Lov, men at holde sig ærlig, oprigtig i Omgængelse, Handel og Vandel som en Kristen. Dersom Saadanne eller lignende Laster fandtes hos nogen af Lavsbrødrene, da skulde han af Lavet forvises.
Senere blev Lavets forlystelser forøget med Papepøjeskydning. Denne fandt første Gang Sted 1643. Udenfor Byen var der rejst en Papegøje, og 2. Pinsedag eller den 22. Maj Kl. 12 mødte Lavsbrødrene med hver sin Bøsse paa Byens Raadhus for samlet at drage ud til Papegøjen. Enhver skulde skyde for sig selv, og den, som afskød en Vinge, Rumpen eller Hovedet, fik som Belønning en Sølvske, og den, som skød Kroppen af, fik et "Sølv-Gechir" (Sølvfad) og maatte til Gengæld give Lavet nogle Tønder Rostocher Øl,
Den, som tre Aar i Træk skød Papegøjen ned, skulde efter gammel Vis beholde Sølvpapegøjen "for sin Flittighed og Umage", og alle Laugsbrødrene skulde følge ham til hans Hus eller Herberge og siden møde paa Raadhuset. Her var man samlede til 9 slet
(Klokken 9), til der ringede paa Vagt.
Det var et meget fornemt Selskab, der paa Invielsesdagen mødtes til Fugleskydnin på Papegøjepladsen. Først og fremmest den 1608 til Tronfølger valgte Prins Christian, Christian Ivs næstældste søn, den efter sin Bedstemoders, Enkedronning Sophies Død 1631 var blevet forlenet med Nykøbing Slot og samme Aar var blevet trolovet med den 13-aarige Sachsiske Prinsesse Magdalene Sybills; han levede siden mest paa Nykjøbing Slot, men døde 1647 paa en Rejse til de bøhmiske Bade. Hans Gemalinde beholdt dersfter Falster i Livgeding, til hun 1652 ægtede Hertug Frederik Vilhelm II af Sachsen-Altenburg.

Blandt de andre fremmødte, som denne Dag skød til Papegøjen, kan nævnes Hertug Mauritz, Kurfyrste af Sachsen, de tre Landgrever af Hessen, Hifmarskal Johan Christoph v. Kørbitz, Hans Vilhelm v. Harstall, Kammerjunker Abraham Jacob v. Plato, de unge Landgrevers Marskal, Kammerjunker Bino, Oberstløjtnant Gabriel Regensburg, Hofjunkerne Blomme og Delou samt Byens fornemme Borgere og Hoftjenere. Siden mødtes man paa Raadhuset med Prinsens gemalinde og "hendes fyrstelige Naades ganske Fruentimmer", hvor hans fyrstl, Naade med stor Lyst og Glæde havde holdt Aftenmaaltid med de andre fyrstelige Personer og Ridderskab, Fruer, Jomfruer, Hofdamer, Hoftjenere og Borgerskab; og efter Maaltid var holdn, haver hans fyrstel. Naade Prinsen selv opstanden og
anfanget Dansen, som kontinuerede, indtil Klokken var slagen 12 om Midnat, da forrejste hans fyrstel. Naade med ganske comitat til Slottet." Dagen efter maatte Lavsbrødrene vedtage hver at yde 2 Rdl. Til "Papegøjestangens Bekostning".

Jacob Christensen blev antagelig borgmester 1641, idet han 24. Aug. Dette Aar nævnes som sådan i Falsters Nørre Herreds tingbog, og det er maaske med dette valg for øje, at han den 9. Marts 1641 tager sit Skudsmål ved Nørre Herred Ting af Bønder og menige Almue for de 28 aars Tid, han har tjent paa Nykøbing slot, først som Skriverdreng, siden som Underskriver og senere som Slotsskriver.
De stod alle frem og gav Jacob Christensen "et godt, ærligt Rygte og Skudsmaal og takkede hannem for god Troskab og for god Omgængelse, han havde haft hos dennem, mens han havde været hos dennem, , idet at dem ingen Uret er sket og vederfaret imidlertid, hverken af hannem selv, ej hellere af nogen hans Tjenere i nogen Maader, og var deres Ønsker og Begæring, at han endnu fremdeles havde blevet i samme sin Bestilling for Slotsskriver, da havde de gerne set det, efterdi han forvared dem vel for deres Udgift. Saa og vel vidste og rammende Bøndernes Lejlighed og Vilkaar til Gavn, og at de ikke ved hannem i nogen Maade andet at beskylle end det som troligt, ærligt og kristeligt vel anslaari alle Maader, det Skudsmaal og Rygte ville de give
hannem baade her og hvert Sted".
Jacob Christensen brugte aldrig Familienavnet Hasselbalch, men han faar undertiden tillagt Navnet Skriver, et Tilnavn, han skylder sin Slotsskriverbestilling.

Han ejede en gaard i Langgade Matr. Nr. 1. Bekendt som Czarens hus, der omtales i Tingbogen 22. August 1670 og 15 April 1672, i samme for 26. Juni 1671 nævnes hans øde Jord, og hans Handelsvirksomhed maa formodes ogsaa at havde bragt ham Velstand, han var i hvert Fald en velgørende Mand, herom vidner, at han og hustru lod i Juli 1640 hele koret i Nykøbing kirke restaurere og forny, og 1650 gav han tilskud til sin sjælesørgers indkomst, hvorom følgende brev handler:

"Nest een god Afftens Ønske og min Redebon Willige tiennistes erbødig, aff yderste formuffwe fremsender ieg hervid indlag till min gode Wen och kiere Siele Sørger M. Laurits Pedersen paa hans gode Schriffuelse och begiering, min Erklering, hua ieg for min Persoen er till sinds att giøre, forehaabende, at Wille Ønske, Att de andre got folck hervdj byen sig og effter eders nøige ville Erklere, och erbyder mig altid till eders Willige Tieniste, Vale Nyekjøbing 6. Decbr. 1650."

E.W.T.
Alle mine dage
Jacob Christensen
Egen hand.

"Hæderlig och Høilærd Mand, M: Lauritz Pedersen Sognepræst udi Nyekjøbing och Prowist vdj Sønnder Herritt vdj Falster, min fornem besønderlig gode Ven, Venligen."

Bogmester Jacob Christensen maa være død paa en Rejse, thi 25. Maj 1657 udstedes der Bevilling til, at hans Lig maa føres til Nykjøbing, hvor Begravelsen fandt Sted 1. Juni. Behandlingen af hans Bo paabegyndtes 6. Aug. Og var endnu ikke bragt til Afslutning i Okt. 1658, hvilket tyder paa, at han har været en velstaaende Mand med mange udestaaende Fordringer. Endnu 10 aar efter dømtes hans Arvinger 21. Aug. 1667 ved Højesteret til at udbetale Oluf Nickelsen Lundts Arv, som Jacobsen Christensen havde været Formynder for. Jacob Christenen var gift med Magdalene Jensdatter. Hun har mugligvis overlevet Manden, lever i hvert Fald 1656, da hun holder Herrdsfogedens Peder Hansens Søn over Daaben i Systofte Kirke.

Af Bogmester Jacob Christensen Børn kendes Ingeborg, der først var gift med Rektor Pedersen Horpeløv i Nykjøbing, senere med tre Præster i Kjettinge, Magistre Peder Bredal, Rasmus Alrøe og Gert Bremer, Sophie, der var opkaldt efter Dronningen og blev gift Pastor Jørgen Lauritsen Falster i Stadager, Sønnen Sognepræst Christen Jacobsen og Magdalene, der var gift med Pastor Jesse Jessen i Nykjøbing.

CZARENS HUS

Jacob Christensen ejede huset på hjørnet af Langgade og Færgestræde, (Matr. No. 1. Czarens hus.) hvor i et af værelserne en trætavle med indskriften : "Ihre Czarische Maiestät zu Moscovien Peter Alexewitz hat hier gespiset Anno 1716 di 15. Juli. I. R. F." endnu den dag i dag minder om husets berømte gæst.

Czaren Peter den store gik i land en juninat en mil fra Gedesby og kastede sig sammen med sit følge straks på nogle på marken løsgående bønderheste, der bar russerne ind til landsbyen, så de kom ind hos Fogden og Kromanden, "hvilcken tilligemed hands kone Czaren strax jog ud af deres seng og spranck med støvlerne paa strx derudi saa varm som dend var, da Fogden siden maatte forsyne de andre saadan som han kunde". Sognefogden var straks klar over, hvad der i andledning af det høje besøg skulde gøres. Ufortøvet sendte han et ridende bud til Nykøbing for at melde Czarens andkomst, og øjeblikkelig gik man her i gang med at træffe de nødvendige anstalter til modtagelsen.

Czaren ankom til Nykøbing opad formiddagen Kl. 11, båret mellem to af sine egne heste i en slags let åben bærestol, hvad der formodentlig på datidens oftes rædselsfulde veje har afgivet en nok så bekvem befordring som at køre. Peder led ikke omstændelighed, og han hadede ceremonier. Han ville spise i et værtshus og ikke på slottet (men lod sig nødigt overtale), han var ikke længe om at spise og begav sig derefter straks med følge ned ved hofsmedjen (ved enden af Slotsgade), hvor en sejlbåd, tilhørende to brødre Wendt, lå færdig. Da han ikke kunne komme tørskoet ombord, måtte en af brødrene bære ham ud til båden, hvad der, ikke egentlig fyrsteligt, belønnedes med med 8 Skilling i drikkepenge. Han sejlede ud til Hasselløgab og videre, ingtil han nåede galejerne, der andkom til Nykøbing Kl. 5-6 om eftermiddagen.

Efter landgangen indbødes han atter til at spise på slottet, men denne gang lod han sig ikke rokke og trådte i stedet ind i det nu historiske hus på hjørnet af Langgade og Færgestræde. Peders måltid var temmelig tarveligt rug- og hvedebrød, smør, hollandsk ost, godtøl, brændevin, og vin. Af drikkevarerne følte Czaren, der var en så ivrig dyrker af den russiske bacchus "Iwaschka Chmelnizky" (af Chmelj: rusen), sig især tiltalt af den gode Danziger Pryssing. Man morede sig over at når Peter havde smurt sig et stykke brød , slikkede han altid smørret rent af kniven.

Også størstedelen af mandskabet kom i land og fyldte snart alle gaderne i den lille by, som de i en håndvending udspiste. Om aftenen gik alle ombord, og næste morgen tilberedte soldaterne sig et måltid på strandbredden. Det bestod til borgernes forundring af nælder, skarntyder og andre grønsager, som de hakkede og kogte i deres feltkedler sammen med en salt sild i hver kedel.

Kilde: Uddrag af "Peder den store paa Falster 1716", Lolland Falsters historiske Samfunds Aarbog 1913.

Stilling: Bogmester

Død: 25 MAY 1657 Nykøbing Falster