Larsen, Ane Kirstine (f. 15 APR 1861, d. ?)

Notat: Far Lars Rasmussen og hustru Petronelle (død omk. 1907).?.
Forloverne: Morten Pedersen Fejø, Lars Rasmussen Lillø.

Døbt: --ikke vist--

Notat: Uddrag fra: "Gammeltid på Fejø" af Markus Hummelmose.

Kun tilfredse kunder !

En af de første Fejøboere, jeg stiftede bekendtskab med i 1960, var bådebygger Emanuel Mortensen, som dengang havde sæde både i sognerådet og skolekommissionen. Når man har været sammen med Emanuel en gang, husker man ham. Han var så langt fra den, der
talte mest i en forsamling og da slet ikke højest, alligevel kunne vi let høre, hvad han sagde, for når Emanuel tog ordet, blev der ro, for man vidste, at han. talte fornuft, han havde først tænkt grundigt over sagerne - var og er saglig og reel -
meget ofte blev det Emanuels stilling til en sag, der blev afgørende. For godt ti år siden besøgte jeg Emanuel sammen med min gode ven fra Odense. Min ven regnes for en stor matematiker - har læst matematik som hovedfag både til studentereksamen og på
Polyteknisk Læreanstalt. Da vi kom, var Emanuel i gang med indviklede dimensionsberegninger til et større fartøj, hertil benyttede han ret svære matematiske formler. Det var altså ikke et særligt heldigt tidspunkt, vi kom på, for når Emanuel er i gang
med den slags, ønsker han ikke forstyrrelser. Det varede længe, inden min kammerats forbavselse fortog sig - at man i praksis kunne bruge disse formler uden at have gået på en højere skole.

I går - den 26. februar 1972 - kom jeg igen Emanuel til stor ulejlighed. Da jeg kom, var han med regnestokken i færd med at udregne og tegne en trappe - ikke til en båd, men til Ejuars hus. Efter at have givet mig en lille lektion i brugen af
regnestokken, sagde Emanuel: I går blev jeg sat tusind år tilbage i tiden. Jeg læste en vældig god bog fra Oluf d. Helliges tid. -Han fortalte mig om tilstandene i Norge på den tid, om kampene mellem nordmændene og vores egen Knud d. Store. Det var
noget med mange skibe - men der var også i bogen ført beviser for, at noget af det, man før havde lært i skolerne, umuligt kunne passe. Selvfølgelig har Emanuel ikke i skolen lært at bruge historiske kildeskrifter, og selvfølgelig kan en Emanuel
Mortensen ikke nøjes med mindre end kilde skrifter, når han nu i sin fritid beskæftiger sig med historie. Som bådebygger brugte han formler og regnestok, selvfølgelig - hvad ellers?

Emanuel Mortensen så dagens lys på Fejø d. 20. juli 1901. Hans far, Chr. Mortensen, var også bådebygger. Badebyggeriet gennem tre generationer ville jeg gerne høre lidt om, og da Emanuel var færdig med at fortælle om den store oplevelse, han havde haft
ved læsningen - i går - om Oluf d. Hellige, fik jeg ham til at fortælle om det, der kun lå knapt hundrede år tilbage - ikke i Norge, men på Fejø:

Min far Chr. Mortensen byggede i 1889 værftet her på matr. nr. Østerby 50 i. De største drivkvaser, der kunne bygges der, var på 27 fod.
Det første fartøj, min far byggede, var en hækjolle til skipper Chr. Nielsen. Dette lastfartøj må have været ret stort, for bruttoprisen var 75 kr. Nybygning nr. 2 kostede kun 50 kr. og nr. 3 - 66 kr.

I 1892 byggede far verdens første Fejøkvase, der gik til Askø til fars svoger. Denne star der ingen pris ved.

I tiden 1889 - 1899 byggede far 19 fartøjer til en samlet pris på 3.826 kr. Når man derfra skal trække materialerne til byggeriet, var der ikke til det store privatforbrug i mit hjem. Far arbejdede hele tiden på bådeværkstedet. Han tjente altså ikke
noget ved siden af.

Fra 1899 - 1910 byggede far 34 fartøjer til en samlet pris pa 11.538 kr.
Fra 1911 - 1922 byggedes 42 fartøjer til en samlet pris på 37.031 kr.
I alt byggede far altså 95 fartøjer til en samlet pris på 52.395 kr.
Det klarede far på 33 år. l de 46 år jeg havde værftet nåede jeg kun at bygge 94 fartøjer, men de var jo noget større - dem har jeg ikke priserne på.
I 1921 tegnede jeg en kvase >>Ellen», som skulle til Hundested. Far havde solgt den for 1800 kr, men da vi kom med den, ville fiskeren kun give 1600. far lod ham få den for denne pris. Hvor var jeg harm over denne behandling. 1800 var en lille pris for
denne gode kvase. Det var det sidste fartøj, der gik på fars regnskab.

I 1922 overtog jeg værftet. Denne kvase kom til Fejø igen ca. fire ar senere. Fisker Hans Hansen købte nemlig »Ellen», oghan beholdt den til 1971, da blev gamle, gode >>Ellen» solgt for 8.500 kr. Det var den sidste Fejøkvase, der havde hjemme her.

Det første, jeg byggede, da jeg havde overtaget vzerftet i 1922, var en sejljolle til mig selv. I 1923 byggede jeg en motorbåd, en kutter på 29 fod. 1 1930 flyttede jeg veerftet ned til Dybvig havn. Samme år byggede jeg en 25 fods jolle til Skagen. Jeg
skulle have 1900 kr. for den - leveret.
Da jeg var oppe med den, havde jeg Aksel Bang med som skipper. Vi måtte tage futtoget hjem.

I 1934 sled jeg som aldrig før eller siden. Først byggede jeg en 35 fods motorbåd til Rødbyhavn -pris 5.000. Dernæst byggede jeg det største fartøj, jeg har præsteret. En lastbåd på 52 fod - 33 br. t. -- pris: 14.500. Denne kæmpe var solgt til en
skipper på Femø. Han havde først forhørt sig om prisen på en sådan i Bandholm. Der var prisen 18.000. Alt dette fik jeg selvfølgelig først at vide bagefter. Jeg sled den sommer så hårdt, at mine armmuskler arbejdede videre om natten. Når jeg ellers med
resten af kroppen sov sødeligt, for mine arme rundt som i vildelse og gjorde mærkelige hamre bevægelser. Køberen bekostede en motor til fartøjet, og ni år senere solgte han det for 110.000 kr.

Det var ret almindeligt, at de fartøjer, vi byggede, nogle år senere blev solgt igen med kæmpefortjenester. Mange gik via Askø til Jylland.
I 1935 havde jeg et dejligt arbejde og en uforglemmelig oplevelse, da arbejdet var færdigt. Jeg byggede en vidunderlig spidsgalle i mahogni til en københavnsk tandlæge. Prisen var 10.000, men tandlægen var så glad for skibet, så han gav mig 1.000 kr.
ekstra - de var jo lige til banken. Få år efter, under krigen, var prisen på >>Marita», som tandlægen døbte sin spidsgalle - 50.000.

Jeg kan huske, at der under en storm var omkring 70 drivkvaser i Dybvig havn. Det var et flot syn, en drivkvase havde fem sejl. Dengang var der en utrolig masse ål i Smålandshavet. Der var fiskere fra Sydsjælland, fra Kolding, fra Udbyhøj i Randers
fjord, ja, fra næsten alle egne af landet.

Sognerådsarbejdet var ikke altid rart. De dage, vi havde skatteligning, var simpelthen modbydelige. Vi vidste alle, at ligningen var forkert og uretfærdig. I den første tid, jeg sad i sognerådet, forhøjede vi folks skattepligtige indkomster efterbedste
bestik. Forhøjelser på 40kunne sagtens forekomme. Det var jo meget uretfærdigt over for de fastlønnede, andre kunne jo sætte indkomsten, så den kunne tåle en pæn forhøjelse - og selv 40af ingenting bliver jo ikke til meget. Ingvald Larsen og jeg
mente, det var helt urimeligt, at skulle sidde og forhøje indtægter f.eks. Lærernes, som jo var rigtige. Det varede længe, inden vi kunne få vore sognerådskolleger til at holde op med denne ligningsform. Jeg havde nu sat mig i hovedet, at denne
uretfærdighed skulle afskaffes. Derfor brugte jeg samme taktik som Marcus Cato, da han i tide og utide sagde: Forøvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges. - Jeg vendte ustandselig tilbage til dette ligningssystem, og endelig blev der flertal for at
afskaffe det. Til gengæld steg ligningsprocenten fra 3 1/2 til 8.

Min faster gik i skole hos Andreas Andreasen. Han holdt skole i >>Brie thus». Min far gik hos Borre i den nye skole, som blev bygget i 1868. Det år kom Borre, og han var her til 1913. Vi havde en streng skole i min barndom. Min far sagde, at det var
meget værre i hans tid. For os med nogenlunde evner var det ikke værst, alligevel var vi meget bange for Borre, vi sad og rystede. For de svage elever var skolen et helvede. Det er muligt, at børnene har det for frit i dag, det ved jeg ikke, men de er
da Gud ske lov ikke bange for jer deroppe. Hos andenlærer Anton Kurre var der et helt andet og bedre klima. Efter Kurre kom Nielsen, efter ham kom Såbye, som drak, spillede komedie, var en meget dygtig og absolut verdens flinkeste skolelærer. I min
sidste skoletid skiftedes Borre ud med førstelærer Hegelund, som også var en meget dygtig og begavet lærer, måske kunne det knibe for ham at forstå, at vi ikke altid kunne forstå regnestykkerne.
I 1968 afstod Emanuel Mortensen Fejø Skibsværft til sønnerne Ejnar og Edvin, som fortsætter efter fædrenes forbillede. Indtil i dag har brødrene Mortensen haft rigeligt med arbejde, og det skal nok vise sig, at der fremover vil være købere til rigtige
træskibe af fin kvalitet. Deres svoger, installatør Ib Nielsen, er dem en god støtte ved de sidste installationer på nybygninger.

Inden jeg tager afsked med Emanuel, måtte jeg lige tale lidt med hans dygtige Skagenkone i køkkenet. Hun kunne godt huske, hvordan Emanuel i 1934 sled med den store lastbåd til Femø. Den tjente han kun 200 kr. på. Aksel Bang sagde den sommer: Emanuel
ligner et fugleskræmsel. Dette store 52 fods lastskib blev ligesom Noahs ark bygget ude under fri himmel. Det var jo et mærkeligt syn at se det store byggeri, som kun husede en skibstømrer, der til gengæld fra tidlig morgen til sen aften hamrede løs
med begge hænder samtidigt.

Sjældent træffer man så tilfredse mennesker som disse to. Begge er raske og særdeles andsfriske. Deres børn og børnebørn har her et godt og trofast hjem.
Emanuel siger: Vi har aldrig kunnet bruge så mange penge som nu. Så længe I vil give os renterne af 200.000, skal vi ikke klage.

Døbt: --ikke vist--

Stilling: Bådebygger

Døbt: --ikke vist--

Stilling: Installatør

Notat: Formegentlig søn af købmand i Viborg, Niels Justsen Arctander og Sofie
Dorthea Hendriksdatter à Mønichen f. i Kbh. 10 Jan. 1687, død i Viborg 4 Mar.
1775. bisat i domkirken 22. Marts. Hun var datter af Justitsraad, Dr. med.
Henrik Møinichen.
(Viet i Viborg 1 Aug 1713.)

Stilling: Købmand i Kristiansand

Notat: Datter af Irlænderen Edward Smyth og hustru Marichen Ramm.
(side 372.Kristiansands historie 1).

Notat: Isach Danielsen (Smed), døpt i Kvinensdal 9. Jan. 1710, død som velstående smediemester i Kristiansand den 16. Feb. 1771. Gift i Kristiansand 28. Maj 1743 med Anna Cathrine Struve, f. samme sted i 1724, død 9. Marts 1811. Datter af apoteker Johan
Andreas Struve og Abel Cathrine Seydal. På skifte i 1811 efter Isach Danielsen hustru var boets formue 13.794 riksdaler.
Kilde: Norsk slektskalender (Oslo 1979, bind 3).

I 1735 blev smedesvend Isach Danielsen innrullert, og i juni 1737 møtte han til sesjon på Lehalle og måtte trekke i trøien. Han var ved utskrivningen 1 1735 vel 24 år gammel, født i 1710, og var mestersvend hos enken efter Bernt Gundersen smed i
Kristiansand. Han slapp derfor fri fra videre militærtjeneste for at hindre de stadig rivninger mellem håndverkerne og de militære myndigheter blev det i 1758 ordnet slik at mestre skulde ha sesjonens samtykke til at ta inn bestemte læregutter.
Kilde: Kristians historie, bind 1, side 365. (af Sverre Steen 1952), + Statth. Innk. Saker 1737 15/11.

Isach Danielsen, kom tidlig i år 1730-årene i smedlære til Kristiansand som før nevnt og tok borgerskab som smedmester i 1739. Alt fire år senere blev han oldermand i smedlauget og var så rik at han kunde låne ut penger til andre.
Han var tydelig nok byrg av sit yrke og prentet sin underskrift Isaac Danielsen Smed på en måte som viser at pennen ikke var hans vigtigste redskab. Men han var også noe mere enn en vanlig håndverker, for i 1743 giftede han sig med datter af apoteker
Johan Andersen Struve, og slike ekteskaper var ikke vanlige dengang.
På det tidspunkt var han vistnok den rikeste håndverker i byen med 4 daler i byskatt, omtrent som en velstillet skipper eller en middels lastehandler. Han holdt da to svende, tre drenge og en pige i huset. Sin formue gav han op til 474 rd. I 1762 hadde
han en husstand på 15 personer, kone, tre børn, fem tjenestefolk og fem drenge; et par år senere eide han to huse til en brandtakst av 2 180 rd., et meget høit beløp i Kristiansand.
Isach smed kan ikke ha tjent sin formue bare på håndverket, selv om han var en dygtig mester. Vi ved da også at han fra 1750-årene drev indførsel av jern og steinkull og handlet med disse varer. Han var økonomisk interesseret i skibsbygning og sjøfart.

FRA "BORGERRULLE FOR KRISTIANSAND 1641 - 1820".

27. juli. 1739, Isach Danielsen (øvre Egeland), smed. (I lære hos grovsmed Bent Gundersen). Side 124.

18 feb. 1743. Ble Isach Danielsen oldermann for smedelauget. Han ses nævnt som oldermann for smedelauget igen, 13 feb. 1749, 27 jan 1755 og igen 11 jun 1761.

Vielsen:
Kristiansands kirkebog: 1743.
"Konsterfarne Smid Isaach Danielsen och Gudfrøchtige Madm.selle Trine Hansdatter Struwe Corpuleret"

Død: Kristiansand kirkebog 1771. No. 14.
Isaach Danielsen, Gift mand. Døde d. 16 Feb: klokken 61/2 formiddagen og blev begrsavet paa Kirkegaardens Søndre Side, ?? alle klokkernes Ringen og Bæ?? Ligklæde

Døbt: 9 JAN 1710 Kvinesdal

Stilling: Smedmester i Kristiansand

Død: 16 FEB 1771 Kristiansand

Begravelse: 22 FEB 1771 Kristiansand kirkegårds Søndre side

Notat: Foruden de nævnte børn er der Søren født i 1751, død i sit første leveård,
Anna Marina der blev født i 1765, men døde bare 3 år gammel.

Døbt: 1724 Kristiansand

Død: 9 MAR 1811 Kristiansand

Begravelse: 14 MAR 1811 Kristiansand

Stilling: Bogmester i Kristiansand

Notat: Se side 29 og 30, bind 2, Kristiansands historie.

Stilling: General og Statsråd

Død: 1835 Formegentlig Kristiansand

Notat: Uddrag fra "Kristiansands historie" bind 2, side 164.

Bare 28 år gammel blev han russisk konsul i Kristiansand og i 1835 sjef for byens borgervæpning. I 1839 blev han valgt til stortingsmand fra Kristiansand,- slik var begyndelsen til hans strålende karriere i det borgerlige liv.

Stilling: Konsul

Død: 9 DEC 1891

Notat: Datter af dansk generaklløjtnant Johan Henrik Hegermann Lindencrone.

Død: 26 JAN 1836

Stilling: Bådebygger Gilleleje

Død: 22 NOV 1868 Østerby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 28 NOV 1868 Fejø sogns kirkegård

Død: 18 JAN 1795 Vesterby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 22 JAN 1795 Fejø kirkegård

Notat: Søren Olsen var enkemand, forhen gift med Johanne Tørres.

Stilling: Fæstegårdmand i Østerby

Notat: Er muglivis allerede i databasen??

Notat: Er muligvis allerede i databasen??

Død: 1741 Vesterby/Fejø sogn/Fuglse herred

Begravelse: 26 NOV 1741 Fejø