Møllehistorie Østerby Fejø |
|
| Møllen lå oprindeligt på Brietvej bag den gamle skole,
Briethuset, der dengang var ejet af kirkesanger og skoleholder Andreas
Andreasen. Møllelodden var taget fra en mark, der ligeledes
ejedes af ham, møllen var en Stubmølle, under Matr. No
18.b. omsat til Mølleskyld Hartkorn 6 Skp. og den tilhørende
Plads er ansat til 21/4 Alb.
Konstruktionen, af den gamle stubmølle, kan man læse om i brandtaksationen fra 1836, da ejedes møllen af Niels Frederik Jørgensen. Udskrift af Feiø Birks Brandtaxations Protokol. Møllen staaende Norden for Østerby paa Feiø paa en svær Egestub, dobbelt Egefod med Egestivere; 5 Alen dyb og 6 Alen bred, en ny Egeaxel, 2 Lofter Høi, Vindfanget 22 Alen, en god ny Qværn, 10 Qvarteer i Gjennemsnit, nye Seil; en ny Stor Bismer, ny Beklædning af Fyrrebræder, Alt i god Stand og veel forsynet, taxeres til ……………………………………..…………. 2500 Rdl. Sølv hvorfor Ejeren forlangte Forsikring. Hans Frederik Christiansen Den sidste ejer af stubmøllen på Brietvej blev den unge Møller Hans Frederik Christiansen, der i 1854 tilflytter fra Nykøbing Falster. Året efter giftede han sig med den 28 årige pige Jacobine Nicoline Magdalene Linde, datter af skomager B. Linde i Østerby. I deres korte ægteskab nåede de ikke at få nogle børn. Stubmøllen brændte den 30 maj 1859, kl. 2 om natten. Samme dag blev politiretten sat på Østerby skole, af birkedommer Rybsahm. Sagen er no. 8/59 i Fejøs Politiprotokol, 1844 5/10 - 1863 11/7, folio 153, 157. (Se Politirapporten). Hans Frederik Christiansen ansøger ministeriet om tilladelse til at opføre en Hollandsk Mølle på brandtomten, for forsikringssummen på 2445 Rd. Dette bliver bevilliget og tømmermester og møllebygger C. Rasmussen, fra Stubbekøbing, bliver arrangeret til at opføre den nye mølle i Østerby. Allerede året efter den 9 Maj 1860, dør den unge møller, af brystsyge, (lungebetændelse) han bliver begravet den 14 Maj på Fejø kirkegård. Hans Frederik Christensen kommer til Fejø i 1854, samme år gifter han sig med skrædder Lindes datter i Østerby. Tilgangsliste 1854. Corpulerede: Fejø Kirke den 9 Marts 1855. Ungkarl og Møller
Hans Fr. Christiansen, 22 Aar, Østerby. Pigen Jacobine
Nicoline Magdalene Linde, 28 Aar af Østerby. Forlovere: husmand
Vilhelm Nielsen, og Skrædder B. Linde. Begge af Østerby. Møllen brænder den 30 maj 1859. Se udskrift af Politi Protokol. Samme dag blev der holdt brandtaksation, over resterne, af den nedbrændte mølle. Den formodede årsag til branden ses af birkedommerens skrivelse til Stift amtet, skrivelsen var vedhæftet et afskrift af brandforhøret, fra Politi Protokollen. 29/30 Mai 1859 Indesluttet* tillader jeg mig ærbødigst at fremsende Udskrifter med Bilag af et Forhør, som er optaget i Anledning af en Østerby Mølle paa Feiø tilhørende Hans Frederik Christiansen den 30 b. M, overgaaet Ildebrand, idet jeg bemærker. at den over Brandskaden afholdte Taxations forretning af Birkedommer Rybsahm directe tilstilles Ministeriet. - Lolland. Falsters Stiftamt d. 25 Juni 1859. Ilden maa formodentlig være foraarsaget ved uforsigtig Tobaksrygning paa Møllen af en drukken Møllersvend. Anvist 6 October. 1859 Til Udskrift af Feiø Birks Brandtaxations Protokol. Anno 1859 den 30te Mai blev afholdt Taxation i Anledning af, at den Hans Frederik Christiansen tilhørende Østerby Mølle paa Feiø i Nat er totalt afbrændt; den var under No 240 forsikret for Taxations summen 2500 Rdl. Paa Grund af at der Intet er reddet undtagen det forkullede Tømmer, det forbrændte Jern og de Sprængte Steen troede Branddirecteuren at kunne lade det beror ved en Taxation af disse ved Sogne taxationsmændene, hvorved de forhøiede Omkostninger ved at skaffe Amts taxationsmænd fra Lolland kunde spares. Mølleseglet og Gaflen med S***, ramponeret, vunderedes til ……15 Rdl. Jernskramlet til ………………………………………………… 25 Rdl. Tømmeret til …………………………………………………… 10 Rdl. En Skippunds Bismer og en 4 *** , ramponeret ………………….05 Rdl. I Alt 55 Rdl. Brandlidte erklærede sig tilfreds med Vurderingen. Rybsahm. Efter branden søger mølleren om lov til at bygge en Hollandsk Mølle på brandtomten. Ved hoslagt at fremsende en hertil indleveret Ansøgning fra Hans Frederik Christiansen om Tilladelse til at maatte opføre en Hollandsk Mølle paa samme Sted i Østerby paa Feiø, hvor den ham tilhørende Stubmølle, som afbrændte den 30te Mai d. Aar, var beliggende, skal jeg tillade mig at bemærke, at den afbrændte Mølle laae 90 Alen fra den nærmeste Vei, og at jeg Intet veed mod det Ansøgte at erindre. Fejø den 27de August 1859. Til Der gives lov til at bruge forsikrings erstatningen til opførelsen en Hollandsk Mølle samme sted. JUSTITSMINISTERIET. Kjøbenhavn, den 7 Octb. 1859. Med behagelig Skrivelse af 1* har Herr Kammerherren hvortil indsendt et Andragende , hvori Møller H. F. Christiansen af Østerby paa Feiøe ansøger om Tilladelse, i stedet for den ham tilhørende d. 30t Maj d. A. afbrændte Stubmølle at maatte for Branderstatningen opføre en Hollandsk Mølle paa samme Sted, hvor den afbrændte har staaet, i hvilken Anledning det er bemærket, at der ingen fremmede Bygninger ligger indenfor den lovbefalede Afstand fra Brandtomten, og at denne er beliggende i 90 Alens Afstand fra den nærmeste Landevej, saa at den nye Mølle ingen Ulempe kan medføre for de Vejfarende. Foranlediget her af skulde man til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse tjenestligt melde, at der fra Brandforsikringens Side Intet haves imod, at Erstatningen for den afbrændte Stubmølle anvendes til Opførelsen af en Hollandsk Mølle paa Brandtomten. Lemming Forhandlingerne om den Hollandske Mølle går i gang, og møllebyggeriet på brandtomten, bliver allerede påbegyndt i 1859. No. 4. Anden klasse Wroblonsky 1859. Malling Fuldmagt. Undertegnede Møller Hans Frederik Christiansen af Østerby paa Feiøe bemyndiger herved Hr. Tømmermester og Møllebygger A: C: Rasmussen af Stubbekiøbing til at modtage og qvittere for den Summa 2445 Rd, som jeg af Landets almindelige Brandkasse skal have udbetalt paa Grund af at den mig tilhørende Stubmølle No 3 i Østerby er afbrændt i Mai Maaned d: A:, og skal Hr. Rasmussens qvittering i enhver Henseende være ligesaa gyldig som om jeg selv modtog og qvitterede for Beløbet. Stubbekiøbing den 24 September 1859. Aar 1859 den 24. September mødte paa Stubbekiøbing Materiel Contoir Møller Hans Frederik Christiansen af Feiøe og forsynede overstaaende Fuldmagt med sin egenhændige Underskrift hvilket herved attesteres med Tilføiende at Paagældende ved denne Leilighed var ved Sine Fornufters fulde Brug. Stubbekiøbing Materiel Contoirde Vidner. 1 Rigsdaler 54 Skilling. Wroblonsky 1859. Malling Da Hr. Møllebygger A. C. Rasmussen i Stubbekiøbing har forpligtet sig til at opføre den under 30 Mai d. A. afbrændte Mølle Matr. No 3 paa Feiøe, tilhørende Hans Frederik Christiansen, imod at han oppebærer den Sum 2500 Rd /: efter fradrag af 55 Rd for Rudera* /: hvor for denne var assureret i Landets almindelige Brandkasse, forpligte undertegnede Gaardeier Peder Skytte i Veiringe farver C. Sirritsløv, Eier af Gaarden fors. No 46 A i Stubbekiøbing og Muurmester R. Christensen, Eier af fors. No 40 sammesteds, er til, saafremt Hr. Rasmussen til Møllens Opførelse forskuds vies maatte blive udbetalt Assurancesummen, at indstaa som Coutionister Een for Alle og Alle for Een for at den paabegyndte Bygning af en ny Mølle i stedet for den afbrændte uafbrudt bliver fortsat samt for at Assurancesummen 2445 Rd derved bliver anordningsmæssig anvendt. Veieringe og Stubbekiøbing. Novbr. 1859. Til vitterlighed FT. 1860. Fejø sogn, Østerby. Den unge møller dør allerede året efter, i 1860, af lungebetændelse. Død: 9 Maj 1860 i Østerby, begravet 14 Maj 1860 Fejø. Enken Jacobine Nicoline Magdalene Linde giftede sig året, efter med ungkarl Rasmus Nielsen Raahauge fra Mageltving på Lolland. Han faldt få år efter i slaget ved Dybbøl. Enken giftede sig nu for tredje gang, med den 25 år ældre
forhenværende Skipper Rasmus Rasmussen, i Fejø Kirke den
4. Okt. 1867. (Han var søn af Rasmus Hansen Badike og
hustru Birthe Pedersdatter Degn.)
|
|
|
|
|
|
|
|
Jørgen Jørgensen Født: Jørgen Jørgensen. 3 Feb. 1819 Sønderby,
Femø. Hjemme døbt den 4 Feb. I Kirken den 28 Marts 1819. Fader Jørgen
Frederiksen Gmd. I Sønderby, moder Maren Nielsdatter. Madam Holst bar
ham. Fadderne: Birta Niels Datter, Ungkarl Hans Hansen og Hans Pedersen. Mølleren dør allerede i 1862, efter en ulykke på den nye mølle. Død/bergravet: Ungkarl Jørgen Jørgensen, Østerby,
Møller, han var søn af Jørgen Frederiksen og hustru Maren Nielsdatter
paa Femø. Død den 7 April 1862. Begravet 11 April 1862 på Fejø sogns
kirkegård. 43 aar. Født på Femø den 3 Febr. 1819. Død som følge af
den venstre Arms Amputation, da den var blevet Quæstet paa Møllen. Den afdøde møllers 2 år ældre bror, overtager derefter Møllen i Østerby. Peder Frederichsen Jensen Jørgensen Østerby, 21 Mølle og Parcellist Peder Jensen Jørgensen, 73 år, gift, f. Femø sogn,
husfader, parcellist Født: 1817, 29 Januar, Peder Fredrichsen Jensen Jørgensen,
hjemmedøbt 29 Januar, daaben confirmeret 9de Søndag i fasten, i
Kirken. Fader Jørgen Frederichsen, gaardmand i Sønderby, moder Maren
Nielsdatter. Gaardmand Hans Loks datter ? Marie i Sønderby bar ham.
Fadderne var: Ungkarl Peder Hansen og Jørgen Jørgensen. Pigerne
Hylleborg Hans Datter og Kirsten Hans Datter. Møllersvenden giftede sig på Femø i 1876. Møller P. Jørgensen, fra Fejø, var forlover. Hans Pedersen Corpulerede: Femø 1876. Fødsel/dåb: Fejø 1881. Fødsel/dåb: Fejø 1883. Østerby, Matr. Nr. 32. Familiens løbe nr. 24. Mads Jensen Mads Jensen, 45 Aar, gift, f. Ulslev Lolland, Husfader,
Møllebestyrer Mads Poulsen Gårdejer og Mølleejer, i Østerby. Ved siden af sit landbrug ejede
og drev han Østerby Mølle fra ca. 1887 til 1893,
hvorefter hans svigersøn Gerhard Christensen overtog den. Corpulerede: Fejø 1869. FT. 1880 Østerby, Fejø sogn. 21 En gaard. Mads Jensen FT: 1890 Østerby, Fejø sogn. Mølle ejer, i Østerby, fra 1893 hvor han overtog møllen, efter sin
svigerfader Mads Poulsen, han flyttede i 1905 møllen ind
på sin nuværende plads midt i Østerby. Han drev møllen indtil 1931
hvor han søn nu afdøde møller Poul Otto Christensen
overtog den. FT. Fejø sogn. 1901. Østerby FT. Fejø sogn. 1901. Fuglse herred, Maribo amt FT. Fejø sogn. 1911. Fuglse herred, Maribo amt FT: Fejø sogn. 1916. Fuglse herred, Maribo amt FT. 1921. Fejø sogn, Fuglse herred, Maribo amt Poul Otto Christensen Møller Poul Otto Christensen er født den 24. April 1902 som søn af Gerhard Christensen og hustru, Pouline Christensen. Hans Hustru er fru Magda Christensen, der er datter af Peder Olsen og og hustru Dagmar Olsen. Møllen er senest opført i 1905 og har i tre generationer været i
slægtens eje. Møller Christensen overtog i 1931 med et
jordtillæggende på 1½ Td. Land. Ejendommen drives dels som Mølleri
og del som frugtplantage, i hvilken der er ca. 1300 frugttræer. Møllen
ejer en lastmotorvogn. Fejø Mølle, Vindmølle Der har været møller på Fejø meget langt tilbage i
tiden. Den sidste stubmølle nedbrændte i 1858 (1859), hvorefter den
eksisterende gallerihollænder
blev opført. Den blev i 1905 flyttet til sin nuværende placering midt
i Østerby. Fejø Møllelaug, Østerby Mølle, Fejø. Østerby Mølle købt for 4.376,00 kr. af andelsselskabet
Fejø Møllelaug, Østerby Mølle, Fejø, med overtagelse den 1.
november 1998. Østerby Mølle er en Gallerihollænder Gallerihollænder havde i stedet for kælder en muret undermølle, hvor der var plads til sigteri. I større møller med vognport var sigteriet anbragt på et selvstændigt loft, bro loftet. Da møllen ikke længere kunne benytte sig af terænnet omkring møllen til betjening af vindfanget var der ud for kværneloftet bygget et galleri eller en omgang eller svikstilling. Over bro loft og kværnloft lå almindeligvis et separat stjernehjulsloft, efterfulgt af et hejseloft eller et lorisloft og til slut et hatloft, hvorover hatten hvælvede sig. Hatten rummede en hat aksel der hvilede i et for- og et bagleje. Akslens forreste del, navet, stak frem af hatten og her sad vingerne fastkilet. Vindfanget var et sted mellem 19 og 23 meter alt efter møllens størrelse. Vingerne var forsynet med hækværk af træ, hvorpå sejldug kunne spændes ud akkurat som på stubmøllerne. Det nye i hollændermøllerne lå i krøjningen af hatten. Hvilket skete fra galleriet med en vinde, som var anbragt på en lang krøjebjælke, der var fastgjort til selved hatten. Denne kunne dreje 360 grader rundt på velsmurt krøjring af hårdt træ. Energitransmissionen fra de drejende vinger og hat akslen skete via et stort tandhjul, hat hjulet, som havde indgreb i et vandretliggende drivhjul, krondrevet, der atter sad fastgjort på møllens lodrette hovedaksel, kongevellen. I bunden hvilede den på et leje og havde påmonteret et leje et stort drivhjul med tænder, stjernehjulet. Det var dette stjernehjul som via et antal drev leverede kraft til møllens forskellige kværne og sigter. På lorisloftet lå et hejseværk og der var plads til kornkasser. Stjernehjulsloftet var ganske lavt og her fandtes ud over gangtøjet intet inventar. På kværnloftet stod kværnene. Som regel havde en hollændermølle en rug kværn, en franskkværn og en grynkværn. I gulvet lå en skalkværn. På bro loftet stod mel sigte, gryntromle, gryn- og mel kasser og her havde mølleren sit lille kontor. De bærende stolper i mølleskroget, høj benene, var 10 tommer eller
mere i kvadrat og 8 - 12 meter lange og af fyr af god kvalitet. På de
ældste møller ses også høj ben af egetræ. Bjælker, krydsbånd,
spændrigler og anden indtømmer var også af godt fyrretræ, mens fod
tømmer, hat tømmer, svikstillingens støttebjælker, alle hjul og
aksler var udført i egetræ. Skroget var oftest tækket med rør, på
by møllerne hvor risikoen for brand var stor tækkede man med tag
spån. Møllens træværk blev udvendig vedligeholdt enten med træ
tjære eller oliemaling., men der var sjældent tale om den hollandske
sans for livlige farve- sammensætning og dekorativ virkning. Sidst opdateret den 15. Januar. 2005 Samlet og udarbejdet af: |
|
